- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
91

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - III. Tillæg til s. 33. Oldnordisk z

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

91

indskud af en tonende consonant (som d) er paa.
for-haand urimeligt; et sligt indskud vilde kun kunne
be-virkes af en tonende consonant (som r), sml. former som
gl. sv. d. aldær, sandær (Lyngby, Tidskrift for philologi L
24 ff) o. lign. Paa den anden side se vi, at alle sprog, som
kende et sligt indskud, have ts, ikke ds; saaledes kan i
sanskrit et t indskydes mellem et udlydende n og et følgende
s : tant sa° = tan sa° (se herom f. ex. Täittirija-prätigäkhja
V. 32) *; ligeledes i Kerenzer mundarten: lydforbindelserne Isch,
nsch blive til Usch, ntsch: faltsch = falsch, ivuntsch = wünsch
(derimod bliver f. ex. ni’til ndl: bündli, deminutiv af bunfy)
se Winteler, Die Kerenzer mundart s. 48-49, 138. Altsaa:
imellem U, nn og et efterfølgende s indskyder der sig et t
og den derved opstaaede lydforbindelse ts betegnes i
haand-skrifterne gennemgaaende med tegnet z, sjældnere med ts,
tz eller dz. Dette indskud har antageligvis først fundet
sted i løbet af det 12. aarhundrede, da vi i de allerældste
haandskrifter endnu finde exempler paa Skrivemaaden Iis,
nns. At et sligt indskud kun finder sted efter U, nn ikke
ogsaa efter l, n, er ikke vanskeligt at forstaa: der var her
større lydmasse at virke paa end ved enkelt /, n. Ogsaa i
en anden henseende ere former som fallz, ßnnzk ligeoverfor
måls, vensk af vigtighed for os, idet de nemlig lære os, at
det geminerede //, nn aldrig er blevet forenklet foran s, ti i
modsat fald kunde, som vi have sét, et indskud af t her
umuligt have fundet sted. Men hvis dette forholder sig
saaledes, har forenkling af II og nn efter al sandsynlighed
heller ikke fundet sted foran andre consonanter o:
forenklings-regelen har overhovedet ikke udstrakt sig til det geminerede
// og nn. Og jeg ser ikke nogen grund til at antage, at

* At et lignende indskud ikke ogsaa finder sted mellem udlydende l og
efterfølgende s, ligger alene i, at l i sanskrit saa overordentlig
sjældent staar i udlyd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free