Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvett tönnum (Johan Fritzner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
man nøiere til, vil det nemlig neppe kunne nægtes, at der ogsaa i
den fjerde Linje gives Svar paa Spørgsmaalet, om end ikke saa
ligefrem som i de foregaaende. Ti naar Havmanden skal besvare detr
er han dog vei berettiget til ogsaa at tage sig selv med blandt de
menn, hvilke det gjælder, om han end ikke er nogen mennskr mafor,
og naar han siger lát mik aptr í sjó> da ligger jo deri indesluttet
dette Svar: "mig er Søen bedst". Men er dette Tilfælde, kan eller
maa disse Ord opfattes saaledes, som et Svar paa det fremsatte
Spørgsmaal, da staa jo de tre første Yerslinjer i nøieste Forbindelse med
den fjerde, ligesom denne Forbindelse maa haves for Øje, om det hele skal
finde sin rette Forstaaelse. Naar Havmanden i den 4de Linje udtaler
sin Længsel efter at komme tilbage i sit naturlige Element, ligesom
i de følgende Linjer, at man ikke anden Gang skulde faa udrevet
ham deraf, da tjene ogsaa netop de 3 første Linjer ham til at illustrere,
hvor godt det vilde gjøre ham at komme tilbage i Søen, idet han
der til Sammenligning nævner tre andre Tilfælde, hvori et lignende
Velbefindende indtræder. Som Øjnene har godt af koldt Yand,
Tænderne af kvett\ Legemet af lérept, siger han, saa finder jeg mig
ogsaa bedst i Søen, som mit rette Element, slip mig derfor deri.
Som jeg saaledes er uenig med Gislason i Opfatningen af den
hele Sammenhæng, hvori Ordet kvett forekommer, saa er jeg det
ogsaa med Hensyn til Ordets Betydning eller Forklaring. Gislason
opfatter kvett som om det stod for kveitt og dette dernæst som et
Præt. Part. af Yerbet kveita: undertvinge med Magt. Dette kveitt
forbinder han saa med et fra foregaaende Linje underforstaaet vatn,
opfatter dernæst kveitt vatn som om det kunde betyde kuldslaaet
Yand, og finder, at en Oversættelse som denne: "koldt Yand for
Øjnene, men kuldslaaet for Tænderne", giver en sund Mening
overensstemmende med Erfaring og overensstemmende med Havmandens
Natur, der hovedsageligen maatte lade hans Tanker dreie sig om
Yandet. Herimod maa jeg nu gjøre følgende Indvendinger. For det
første kan jeg ikke indse, hvorfor Havmandens Tanker mere skulde
dreie sig om Yandet ved Indholdet af 2den Linje, end ved den 3dje
Linjes, og dernæst kan jeg heller ikke tænke mig, at hans
Havmands-natur gjør sig gjældende i den Omtale af Yandet, som forekommer i
1ste Linje, hvor han siger, at koldt Yand er godt for Øjnene.
Tvertimod finder jeg ikke alene, at de 3 første Verslinjer udgjør
indbyrdes parallele Led af en Udtalelse om forskjellige Tilfælde, hvori der
indtræder et ønskeligt Yelbefindende, men ogsaa at denne Parallelisme
tillige udstrækker sig udover den fjerde Yerslinje, idet Havmanden
der udtaler sin Længsel efter et lignende Yelbefindende, medens
der paa den anden Side ogsaa finder en vis Modsætning Sted,
forsaavidt der nemlig i de tre første er Tale om menneskelige Forhold,
i den fjerde derimod om det for Havmanden eiendommelige Forhold,
hvoraf hans Yelbefindende er afhængigt. Han vil saaledes have sagt,
at ligesom Menneskene gjerne søge at skaffe sig det Yelbefindende,
hvortil de føle Trang, saa er det samme ogsaa Tilfældet med ham*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
