- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
170

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldsvenske Navne i Rusland (Sophus Bugge)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170

om den Afdøde i Lilj. 509: furs uti og Lilj. 469: furs uti
krikum*

15. Det niende Kapitel i Keiser Konstantin
Porphyrogen-netos’s Afhandling "Om Rigets Styrelse" (forfattet omkring 950),
i hvilket han meddeler slaviske og russiske Navne paa Fosse i
Dnjepr, begynder saaledes: "De Baade, som gaa fra det ydre
Rusland (d. e. Landet paa den anden Side af Kijev) til
Konstantinopel, komme dels fra Novgorod, hvor Svjatoslav, Søn af
Ruslands Fyrste Igor residerer, dels ogsaa fra Borgen Smolénsk
og fra Ljubec og Cernigow og fra Vyschegrad. Disse Baade
gaa alle ned efter Elven Dnjepr og forene sig ved Borgen Kijev,
som ogsaa kaldes (rö Inovofja^o^svov) ^a^ßarctq^ I dette
sidste Ord har man forlængst erkjendt et russisk (d. e. nordisk)
Navn. Thomsen i "Bemærkninger om Varægerspørgsmaalet" i
svensk Hist. Tidskr. 1883 har bevist, at den af Höjer i
Overensstemmelse med Dobrovsky fremsatte Forklaring Sambåta-åss
ikke giver en fyldestgjørende Mening og derfor ikke kan være
den rette. Thomsens Formodning, at der i Navnet stikker
Sand-bakke, fører vistnok tildels paa ret Spor. Men da denne
Forklaring gjør det nødvendigt at antage T i Sa^ßccTou; for opstaaet
ved en Skrivfeil for x eller yx eller xx, foreslaar jeg her for det
sidste Leds Vedkommende en anden Forklaring.

Baade i Fremlyd og i Indlyd gjengiver Konstantin det
slaviske v ved ß, der da betegner Lyden v. Vistnok gjengiver
BagovcpOQog det nordiske Bárufors; dog maa vi i OilßoqtiC d. e.
Holmfors tænke os ß efter A udtalt som v. Derfor synes
2cc[jißa-vág at kunne betegne Udtalen Samvatas.l

I dette Samvatas formoder jeg det nordiske Stedsnavn
Sandvad. Endelsen -as er, som Thomsen har paapeget, et
be-tydningsløst Tillæg ligesom i Konstantins Navn paa Novgorod:
NsfioyaQOag. At Konstantin skriver -ßarccg med r, kan tildels
være foranlediget ved den nordiske Udtale af Genetiven
Sandvads. Hoffory har nemlig i sine oldnordiske Consonantstudier
S. 32-34 vist, at Ö eller þ foran s i Oldislandsk udtaltes
tonløst og ofte gik over til t (kvatsk og lign.). Men jeg formoder,
at Skrivemaaden -ßaraq tillige er bleven paavirket af græske
Afledninger af ßaivw, som o^aßaroc, farbar (f. Ex. om en Elv),
paa hvilke Konstantin uvilkaarlig kunde komme til at tænke
ved Sandvafc.3 At det nordiske nd, der foran v ofte hørtes som
nn (langt n\ gjengaves ved ^ foran ß, var naturligt efter det
græske Sprogs Eiendommelighed. Navnet Sandvad kan vistnok

1 Paa Syra udtales nu i <rujuLßißaff/yLO<;, ffußßoukf] ß som v, foran hvilket
m er faldet bort; se Pio i Tidskr. for Philol. og Pæd. VII, 62.

a Saaledes er Bapotxpópos paavirket af græsk ^ø/øoc. FsXavôpí er skrevet
med p og med enkelt A vistnok ved Indflydelse af græske Ord paa
-avðpí(ov) og paa ysÅa- (f. Ex.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free