Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Íslendzk Æventýri. Isländische Legenden, Novellen und Märchen. Herausgegeben von Hugo Gering (Moltke Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
ning og følgelig var at opfatte som lån fra dette middelalderens
store fællesgods. Og erkjendelsen heraf bredte sig stadig videre,
efter hvert som studiet af de heroiske sagaer ikke mindre end
fremdragelsen og bearbeidelsen af de romantiske alt tydeligere
lagde for dagen, i hvilken nær sammenhæng den norrøne kultur
havde stået til samtidens evropæiske literatur. Men synderlig
videre eller dybere gik kundskaben heller ikke. Lånenes omfang,
art, behandling, kilder, med alt hvad dermed står i forbindelse,
var spørsmål som først kunde optages af en detaljundersøgelse,
og hertil krævedes offentliggj ør elsen af de pågjældende tekster.
Såvidt mig bekjendt var Gustaf Cederschiöld den første, som
ydede et større bidrag hertil, idet han i Germania for 1880
(XXV, 129 fif.) meddelte udtog af en række fornislandske
æven-tyr efter cod. AM. 657 B, 4to. * Til dette referat knyttede han
endel henvisninger til andre ham bekjendte versioner, - udenfor
de norrøne og gammelsvenske hovedsagelig til Gesta Eomanorum
-, men fremhævede derhos, at hans opgave kun var at levere
et forarbeide, der kunde vække opmærksomheden for den større
samling íslendzk æventýri, som dr. Gering allerede forberedte til
udgivelse. Det er denne samling, som nu netop foreligger
afsluttet med sit andet bind. Bortset fra det rent sproglige udbytte,
hvis vægt (og hvis behandling) jeg væsentlig savner kompetence
til at bedømme2, men som i dette tilfælde også er af
underordnet betydning, finder man her den rigeste anledning, som med
mit vidende hidtil er frembudt til studium af den norrøne
lite-raturs forbindelser med den storevropæiske middelalder. At der
desuden på mange punkter gives undersøgelser, som ialfald i
hovedsagen må ansees for afsluttende, det skylder man navnlig
en af de kyndigste nulevende forskere på æventyrgranskningens
og den middelalderlige literaturhistories område, bibliothekar dr.
Reinhold Köhler i Weimar. I tilslutning til denne side af
arbeidet ønskede jeg her, både at meddele nogle udfyldende
tilføjelser og at dvæle lidt ved de direkte eller indirekte resultater,
som samlingen yder, navnlig for nordisk traditionsforskning. Da
Arkivets plads imidlertid allerede er disponeret for nærværende
hefte, gar jeg under mit referat af prof. Gerings interessante
indledninger blot ind på enkelte spørsmål, som står i forbindelse
med håndskrifterne og deres behandling af stoffet. I en anden
artikel tænker jeg at realisere mit nævnte ønske.
Prof. Gering har til sin udgave i alt benyttet 19 håndskrif-
1 I en opsats i Ny svensk tidskrift (1882, p. 219 ff.) har Cederschiöld
også givet meget vellykkede prøver på en påtænkt oversættelse af
den gammelnordiske literaturs romantiske, legendariske og
æventyr-lige fortællinger.
2 Prof. Unger gjør mig opmærksom på en feillæsning i nr. XVI. Bd. I,
p. 59 227 har Gering "einn stundar" istedenfor "emendar", der også i
HMS. 1,14517 forekommer for em endera; i originaltexten står: "e m
en-dan di s libris intendebat" (II, p. 42).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
