Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Íslendzk Æventýri. Isländische Legenden, Novellen und Märchen. Herausgegeben von Hugo Gering (Moltke Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
gtørst rimelighed at maatte tyde på en følgende oversættelse af
det hele værk eller i det mindste væsentlige dele deraf, og om
en mundtlig overlevering kan der jo i så fald ei være spørsmål.
Dernæst taler den umiddelbart foran Af Enoch bevarede
for-máli ligefrem om en følgende oversættelse fra latin (Gering
I, p. 2, A), i modsætning til den anden fortale (B, se p. 3), der
kun omtaler en, efterfølgende sammenstilling af "forskjellige
æven-tyr" uden nogensomhelst antydning af kilder (sá er samsetti
bækling þenna með y m sum æventýrum). Gerings indvending mod
henførelsen af fortalen A til den lige efter begyndende Disciplina
- at de tre omtalte frie gjenfortællinger efter Discipl. findes
adskilt fra de øvrige, længer foran i samme håndskrift mellem
beretninger, som er hentede andenstedsfra, - må grunde sig
på en analogislutning, ifølge hvilken også i den tabte del af ms.
stoffer fra Disciplina og fra andre kilder har afløst hverandre i
broget veksel. Selv om så var, måtte dog fortalen, hvad Gering
selv antyder (II, p XXVII: "allein auf"), ialfald også gå på de
fra Disciplina hentede stykker, og det så meget før, som det var
dennes begyndelse, der fulgte nærmest efter. I ethvert tilfælde
finder vi således forskjellige kilder for, og dermed også
forskjellig karakter hos de tre efter mundtlig (og rimeligvis efter biskop
Jons) fortælling nedskrevne beretninger af Disciplina paa den ene
side og den "tabte" oversættelse fra latin på den anden. Når
henses til, at den selvsamme fortale gjenfindes i det langt yngre
Stockholmerhåndskrift (a) ligeledes umiddelbart foran 1ste kap.
af oversættelsen af Disciplina, forekommer desuden rigtigheden
af Gerings anførte slutning mig overmåde tvilsom. Vei
afbrydes i dette håndskrift rækkefølgen af Disciplinas fortællinger
(mellem nr. 71 og 72 i Gerings udgave) ved 6 mellemkommende
æventyr; men nogen antydning af, at det samme forhold har
fundet sted i den tabte originaloversættelse, ligger dog neppe
heri. Mellem afskriften a og dens tabte archetyp (der af Gering
henføres til det 14. årh.) ligger mindst et tidsrum af 300 år,
og i løbet af dette kan et indskud i den oprindelige tekst
overmåde let tænkes at være sket, uden at man endog til forklaring
heraf behøver at ty til afskriveren Jón Vigfussons berygtede
upålidelighed og vilkårlighed. Deri, at indskuddene er foretagne på
én gang, således at der kun ét sted findes en afbrydelse af
Disciplinas fortællingsfølge, ser jeg dernæst, og vei ikke med urette,
et vink om det oprindelige forhold. Endelig fortjener det fuld
opmærksomhed, at der ikke kan påvises (direkte) kilder til nogen
af de mellemkommende fortællinger1; tværtimod bærer disse i
større eller mindre grad vidnesbyrd om at være hentede fra
1 En af dem, nr. 83, findes vistnok i en pandektglosse fra det 13. årh.
men med en. afvigelse i fortællingens gang, som forbyder at søge
kilden til den islandske beretning i denne, med mindre man antager
mundtlig overlevering som medium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
