Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Íslendzk Æventýri. Isländische Legenden, Novellen und Märchen. Herausgegeben von Hugo Gering (Moltke Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
man i den tabte del af B at søge G’s kilde, eller der maa for
begge håndskrifter forudsættes en fælles archetyp. Til overflod
aflægger det nære slegtskab, som allerede Gering har påpeget
mellem begge manuskripter (I, p. XXXIII), også vidnesbyrd herom.
I begge fald blir den i B tabte, i G delvis og i a fuldstændig
bevarede oversættelse af Disciplina den selvsamme.
Men kan man således ikke med udgiveren anse B’s tabte
version af Disciplina for at have været af samme art som de
tre af samme kilde øste, rimeligvis gjennem Jón Halldorssons
fortælling bekjendte stoffer, og følgelig heller ikke - hvad
Gering synes at antage (II, p, LXVIII jævnført med XXVII) -
tillægge biskopen nogen andel i denne version, så kan man
derimod med fuld samstemmighed følge hans grundige og
oplysende redegjørelse for Jons virkelige forhold til æventyrene.
Uden nøjere undersøgelse har det hidtil været den almindelige
mening, at biskop Jón selv havde oversat og foranstaltet en
samling af en stor del af disse (Halfdani Einari Hist. liter.
Is-landise, 1786, p. 100 og 106; G. Vigfusson i fortalen til
Árna-sons ísl. þjóðs. I, p. IX; Unger, HMS. I, p. XIII; Cederschiöld,
Clarus saga, p. III, anm. 2, og Germania XXV, p. 130). At
denne antagelse ikke er holdbar, viser prof. Gering - som det
forekommer mig - fyldestgjørende, idet han fremholder den fra
Clarus saga forskjellige sprog- og stiltone, og dernæst stærkt
betoner, at der i kilderne aldrig er tale om skriftlig
bearbejdelse af æventyr fra Jons side, men stedse om mundtlige
fortællinger af ham. Desuden må det - og vistnok bestemtere
end prof. Gering gjør - fremhæves, at der, efter flere kilders
vidnesbyrd, af andre blev besørget en samling af biskopens
beretninger og æventyr;, Jóns þáttr fortæller således udtrykkelig:
"- sumir menn á íslandi samsettu hans frásagnir sér til gleði
ok Öðrum". Ublandet og hel er denne samling imidlertid ikke
nåt til os, og udgiveren har derfor, som ovenfor omtalt, af de
4 ældste håndskrifter søgt at udfinde de fra Jón stammende dele. I
det store taget tør dette resultat vist betegnes som korrekt, om
der end nødvendig maa herske tvil om flere nrr.; jeg er navnlig
tilbøjelig til at søge biskopens spor også i nogle fortællinger,
som Geiing mener at måtte frakjende ham, og f. eks. i ham se
hjemmelsmanden for historien om biskop Absalon ligesom for
traneæventyret. Til en endelig afgjørelse kræves en nøjagtig
eftersporen og undersøgelse af alle herhen hørende mss., om der
på denne vis kunde skaffes nyt stof til veje; indtil den tid får
spørsmålet stå åbent.
Det samme gjælder udgiverens betegnelse af Jón
Halldórs-son som den, der har fortjenesten af at have bragt "novellen og
det novellistiske æventyr" til Island. Det synes mig meget lidet
troligt, at denne art digtninger skulde have været ukjendte på
øen lige til hans tid. At biskopens anvendelse af dem i præ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
