Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvett (Konrad Gíslason, Joh. Fritzner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
tid af líta, let- (på 3 steder) første stavelse i verbet leita, svet (på
6 steder =) sveit subst. fem., vetfå og vetit nutid af veita, vetti (på
4 steder) fortid af veita, varðvettr tillægsform af vafåveita. Foruden
disse steder må jeg særlig fremhæve det interessante bÖlkvetir
(læsemåden i Konungs-edda til Porsdrapa 45, hvor Ormsedda har bölkveitir),
da kvetir (i st. for kveitir) åbenbart er afledet af det verbum, til
hvilket jeg henfører kvett (i st. for kveitt).
Jeg har tilladt mig at mene, at kält vatn augum ^ en kvett tönnum
i betydningen koldt vand for öine, men kuldslået for tænder
giver en sund mening, overensstemmende med erfaring, og
overensstemmende med havmandens natur, der hovedsagelig måtte lade hans
tanker dreie sig om vandet. Også herimod gör Fritzner indvendinger.
"For det første kan jeg" siger han "ikke indse, hvorfor
Havmandens Tanker mere skulde dreie sig om Yandet ved Indholdet af 2den
Linje, end ved den 3dje Linjes, og dernæst kan jeg heller ikke tænke
mig, at hans Havmandsnatur gjør sig gjældende i den Omtale af
Yandet, som forekommer i 1ste Linje, hvor han siger, at koldt Yand
er godt for Øjnene". - Hvad nu mig angår, ser jeg ikke rettere,
end at havmanden i Hálfssaga er i sit slags et naturmenneske caf
reneste vand3. Skönt begavet med evne til at se ind i fremtiden på
et vist område, må han dog vistnok i øvrigt antages at savne
kundskab om alt, hvad han ikke har set eller oplevet i sit element. Men
i havet har han vist ofte set cliðinna volkast likin bleik3, og kunnet
lægge mærke til, at disse clikj havde underklæder af linned, hvoraf
hans forstand, som man ikke behøver at tænke sig som uklar, så har
kunnet drage den slutning, at linned var godt for menneskenes hud,
i det mindste efter disses egen mening. Jeg antager derfor, at også
den tredje linie (lérept líki) grunder sig på havmandens erindringer
fra vandet. Med hensyn til første (og anden) linie synes det
naturligt at tillægge havvandets temperatur samme virkning paa
havmandens öine (og tænder) som det ferske vands på menneskenes.
Det hedder fremdeles hos Fritzner: "ligesom der i de tre første
Yerslinjer tales om tre forskjellige Forhold, saa har jeg ogsaa ondt
ved at finde mig i, at ikke hvert af disse forskjellige Forhold skulde
have faaet et lige fuldstændigt Udtryk i sin Linje, hvad jo ikke vilde
være Tilfælde, dersom kvett ikke kunde forstaaes uden ved at
under-forstaa vatn fra den foregaaende Linje". Hertil svarer jeg, at versets
forfatter selvfølgelig kunde have udtrykt sig således:
Kält vatn augum,
kvett vatn tönnum,
lérept líki.
Men det er åbenbart den sædvanlige sky for gentagelser, der har
bevirket, at han for kvett vatn tönnum har foretrukket en kvett
tönnum.
Slutningen af den ligefrem angribende del af Fritzners artikel
lyder således; "Endeligen er det mig uforstaaeligt, at man ved under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
