Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egils-saga's Forhold til Kongesagaen (G. A. Gjessing)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
kom til Noregs . . . Hákon fór norðr til Prándheims. Var hann
þar til konungs tekinn. Váru þeir Eiríkr um vetrinn bäðir
konungar í Noregi ^p Hkr. p. 83 f., maa man være berettiget
til at antage, at Egs. indpasser sine Begivenheder i det samme
kronologiske System, som er benyttet i Hkr.
Da der nu er overmaade lidet, der kan tale for den
Opfatning, at Egs.’s Notitser angaaende Norgeshistorien er originale i
Sagaen og derfra benyttede i Kongesagaen1, medens det
derimod er høist sandsynligt, at en skreven Kongesaga er brugt
som Støtte for Ordningen af Egs.’s Begivenheder og derunder
direkte Laan optagne hen gjennem Fremstillingen, saa maa
ogsaa de her omhandlede kronologiske Bemerkninger antages at
tilhøre disse Laan. Den paafaldende Parallelisme mellem Egs.’s
og Hkr.’s Berøringspunkter i Norgeshistorien stiller da videre
Sagen saaledes, at Overensstemmelserne maa forklares som Laan
i Egs. enten fra Hkr. selv eller fra en af dens Hovedkilder, og i
sidste Tilfælde maa da ogsaa den eiendommelige Tidsregning
allerede have været benyttet i dette Kildeskrift.
Jeg har tidligere i Kgs. Frv. II forsøgt at fastsætte
Hovedpunkterne i Ares og Sæmunds Tidsregning med Islendingabók
og Noregs konungatal (Flat. II. 520) som Grundlag. Nu
frembyder Hkr. en Kombination af begge Systemer, og da denne strider
mod det forholdsvis sent forfattede Konungatal, kan den ei
tillægges Sæmund. Den forsøgte Formidling maa altsaa enten tilhøre
Hkr.-forfatteren som original eller et tidligere Forarbeide for
Hkr., og da kan den tænkes istandbragt allerede af Åre,
forsaavidt han selv har bearbeidet konunga æfi til et selvstændigt
Verk, efterat han af sin første Islendingabók havde udskilt sin
Libellus Islandorum.
Som en af baade Åre og Sæmund anerkjendt absolut Tids-
1 Imod et saadant Forhold mellem Hkr. og Egs. taler specielt paa
dette Sted, at Har.’s C. 46 (Hkr. p. 82) slutter med en Opregning af
Eriks og Gunhilds Børn, hvor uagtet Parallelismen med Egs.’s C. 59
dettes "Bögnvaídr - son Eiríks konungs ok Gunnhildar" savnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
