Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biskop Isleifs Krønike (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
b) Fagrskinna B kjendtes og benyttedes c. 1599 af Peder
Claussøn ved hans Sagaoversættelse og c. 1610 af Henrik Høyer
i Bergen til hans historiske Excerpter1; Haandskriftet har
rimeligvis havt sit Hjem i Bergen, thi endnu i 1627 blev et Blad
deraf udtaget for at benyttes til Indbinding af bergenske
Fogedregnskaber, og først ved Midten af 17de Aarhundrede er
Manuskriptet naaet til Kjøbenhavn.
c) At det benyttede Haandskrift af Heimskringla ligeledes i
i 16de Aarhundrede har havt sit Hjem i Norge, derom
foreligger et, saavidt jeg kan se, uforkasteligt Vidnesbyrd i Christiern
Pedersens egne Ord, naar han om en Del deraf - om Sigurd
Jorsalfares Korstog - siger, at den "klarlige findes beschreffuit
i Norge i hans egen Krønike"; og hvis det er rigtigt, at det
samme Haandskrift er benyttet af Peder Claussøn - og siden
forsvandt -, har dette neppe nogensinde naaet udenfor Norges
Grænser.
Disse Oplysninger fører saaledes med Nødvendighed til den
Paastand, at de tre SagahaandsJcrifter paa Christiern Pedersens
Tid endnu fandtes i Norge, og naar han kan levere Uddrag af
dem, maa han have havt en Hjælper i Norge til at gjøre Uddragene;
og denne Omstændighed forklarer tilstrækkelig Grunden til, at
han ikke synes at vide, at hans Uddrag stammer fra
forskjellige Skrifter.
3. Af det ovenfor nævnte Citat om Sigurd Jorsalfares
Korstog fremgaar det, at Christiern Pedersen ikke har havt hele
de norske Kongesagaer liggende for sig i Oversættelse, men kun
havt de Uddrag, som havde Interesse for Danmarks Historie og
kunde tjene som Supplement til Saxo. Det viser sig ligeledes,
at hans Hjemmelsmand har gjennemgaaet hele Kongehistorien
og med Dygtighed og Kritik har udvalgt hvad der kunde bruges
i dette Øiemed; og hvis man ser hen til hvorledes paa flere
Steder Heimskringla er brugt til at supplere Fagrskinna og
omvendt, skal det ikke nægtes at denne Bearbeidelse er gjort med
1 Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger for 1875 S. 93.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
