Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biskop Isleifs Krønike (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
bedre kjendt med Snorre Sturlassøns Kongesagaer, og han synes
derfor senere at have forladt Hypothésen om Isleif, som han
vilde have havt Anledning nok til at nævne i sin
Sagaoversættelse, hvor han laaner fra Bergsbók; Isleifs Navn blev dog
staaende i de senere Bearbeidelser af Islands Beskrivelse,
medens det ellers maatte vige for det almindeligere "den
norske Krønike".
7. Den første, som begyndte at tvivle om Biskop Isleifs
historiske Forfatterskab og nærmest har Æren for at have
rystet Theorien, var Dr. Ole Worm. Han havde gjennem sin
Frænde Stephanius faaet et Haandskrift af Olav d. helliges
Saga - det samme, som nu er AM. 325, 5 quarto - og lærte
derigjennem, at Are frode var den ældste Forfatter i Norges
Historie; i Fortalen til Peder Claussøns Sagaoversættelse (1633)
anvender han denne Kundskab til Kritik af hans Oplysninger
om de islandske Kongesagaer. Han skiller som Peder Claussøn
mellem de Kongesagaer, som begynde med Harald haarfagre,
og dem, som begynde med Odin; disse, som han efter de første
Ord i Haandskriftet "Kringla" benævner "Kringlu heimsins",
henfører Worm (som sine Forgjængere Peder Hanssøn og
Laurents Hanssøn) til Snorre Sturlassøn. De første benævner han
- urigtigt - "Kongebogen" 1, og mod Peder Claussøns
Formodning, at de er forfattede af Biskop Isleif, hævder han efter Olav
den helliges Saga, at Åre kun var 12 Aar gammel, da Biskop
Isleif døde, og at Åre udtrykkeligt siges at være den ældste
historiske Forfatter.
Han antager derfor, at ikke Biskop Isleif, men Åre Prest
har forfattet "Kongebogen" og beretter da om denne dels (efter
Laurents Hanssøn2) at den "skal møgit berobe sig paa de
gamle Viser, Dieter oc Forsagn", dels (efter Peder Claussøn) at
1 Dette Navn har Worm aabenbart taget fra Laurents Hanssøns
Oversættelse af Codex Frisianus ("Konungabok"), men anvendt det urigtigt
paa det Værk, han kun kjendte fra Peder Claussøns Omtale.
a Se dette Arkiv I, S. 55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
