Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om brugen af konjunktiv i oldnorsk, forts. (M. Nygaard) - - V. Adverbiale bisætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
Anm. 1. Istedetfor fóat, fött bruges ogsaa det
oprinde-ligere f ó - at.
f ö mun illa halda, ef nökkura hríð stendr, at horn sé (Kgs.
29, 25). öðrum mönnum fellr fó nær, at lítit sé í mein gørt
barni þeira (Hom. 169, 26). fó mátti varla vinnast, at þú
gæfir alt fyrir guðs sakar (Hom. 191, 30). þvíat skilningarlaus
skepna gætir þessara tíma fó með náttúru, at eigi sé skilning
til (Kgs. 12, 5). sigr höfum vér fó enn fengit, at Hákon hafi
eigi við verit (Mork. 82, 32).
Stundom (navnlig i senere tider) bruges f ó = fóat.
f ó gøri margir (Kgs. 7, 10). landa bezt þeira er menn vitu,
fó þar vaxi eigi vín á (Kgs. 21, 11).
Anm. 2. Undertiden svækkes betydningen af fóat
saaledes, at det ikke bliver væsentlig forskjelligt fra ef:
þóat vit skyldim fleira um þessi lönd roda, þá eru þau með
ýmsum háttum (Kgs. 21, 6). en bókin er svá gør, at þó mun
fróðleikr í þykkja ok skemtan, ok þó mikit gagn, at þat sé
vel numit, ok gætt eptir því. er ritat er í bókinni (Kgs. 2, 24).
Aar sags sætninger.
§ 55. Aarsagssætninger sættes i alm. i indikativ; de
indledes med f vi at, af f vi at, með f vi at, fyrir f vi at (sjelden blot
at) "fordi", far er saasom.1
(O. S. 158, 32). eigi skulum vér þat mál svá nema, at eigi sé Christ
nafn fullheilagt, þóat vér biÖjum eigi (Hom. 196, 12), men p aa saadanne
steder er der rimeligvis feil i texten. Betydningen "omend, om
ogsaa" er forresten vistnok den oprindelige ved póat med Jconj., idet
udsagnet ved denne modus er betegnet som liggende indenfor
forestillingens Omraade. Hvor et faktisk forhold betegnes, skulde man tro,
at der fra først af havde været brugt indikativ. Efterhaanden er da
konj. trængt ind ogsaa her dels ved en urigtig analogi, dels vei fordi
man ogsaa med et bestemt faktum for øie har foretrukket ved en
rhetorisk vending at give udtrykket form af en antagelse.
1 At mærke sammenligningsudtryk med svá sem i aarsagsbetydning
(hvoraf den moderne aarsagskonj. "saasom"): svá gott sem þeir þóttust
Karli at eiga aptr at launa fyrir för sína, þá þykkjast þeir skyldir til
at gøra nökkut fyrir hans orð (Fl. III 260, 37). svá grimliga sem £eir
bjoggu við íöÖur hans, þá grunar mik svá mjök um, hversu þeir munu
unna honum ríkis (Fl. III 261, 30). Cfr. þó erum vér hræddir um,
hversu Noregsmenn eru trúir við Magnús, slík raun sem áðr hefir á
orðit við föður hans (Fl. III 261, 22).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
