- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tredie Bind. 1886 /
87

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Tidsforholdet mellem Kongespeilet og Stjórn samt Barlaams og Josafats Saga (Gustav Storm)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

87

gjøres i Sagaen. Endnu senere, da Haakon den unge forlængst var
glemt og der kom en ny Kong Haakon (V), kunde man adskille denne
fra hans Farfader ved at beholde Navnet "Håkon konongr gamli" for
Haakon Haakonssøn (se N. g. L. III 153), medens Sønnesønnen kaldes
"Håkon konongr ungi" (se N. g. L. III 72 Note 1). Ja, endnu en
Gang kunde disse Navne flyttes, thi da Magnus Erikssøns Søn Haakon
(YI) blev Konge i 1355, maatte jo ogsaa denne kunne kaldes Haakon
den unge, og saaledes blev enhver af de ældre Konger Haakon
den gamle; ialfald benævnes ganske rigtigt Haakon YI "unge kong
Haakon" af en af sine Samtidige.1 Derimod er der ingensomhelst
Grund til at kalde Sverres Efterfølger Haakon den unge, thi der
fandtes jo først, naar man gik mere end en Generation tilbage, en
Haakon at sammenligne ham med. Sikkert er det, at Samtiden ikke
bar givet ham dette Navn; naar i det følgende Aarhundrede Arngrim
bruger Navnet om ham, maa han saaledes utvivlsomt have forvexlet
ham med en af de senere Haakoner. At gjætte paa den Haakon,
som ellers altid benævnes Haakon den gamle, er lidet rimeligt, da
han aldrig vides at være benævnt "den unge", og at gaa til nogen
af Haakonerne fra 14de Aarhundrede er umuligt, da vi har
Haandskrifter af Barlaams og Josafats Saga fra 2den Halvdel af 13de
Aarhundrede; det siger sig altsaa selv, at Haakon den unge maa være
Haakon Haakonssøns Søn (j- 1257), der ogsaa er den eneste, som i
Historien bærer Tilnavnet den unge som fast. Jeg kan ikke andet
end mene, at Forholdet mellem Sagaen og Stjórn tjener til yderligere
at styrke Maurers Formodning, at det er Haakon den yngre (f. 1234
.j- 1257), som har oversat Barlaams Saga, ikke Haakon Sverressøn.

Men hvis dette er rigtigt, vinde vi et yderligere Datum for
Stjórn. Barlaams og Josafats Saga maa være oversat mellem 1250
og 1257; altsaa maa ogsaa Stjórn være oversat ialfald før det sidste
Aar og rimeligvis være ældre end ca. 1250.

4. Om Kongespeilets Tilblivelsestid er kun det ene sikkert, at
Skriftet forudsætter den Retsorden i Norge, som bestod til 1260 og
altsaa maa være forfattet før dette Aar (Fortalen til Christiania-udg.
p. YI). Man har tidligere ogsaa villet udlede et chronologisk Moment
af hvad der siges om Bogen om Indiens Undere, som blev sendt til
Keiser Emanuel [o: epistola Johannis presbyteri], men da dette Skrift
vistnok dukker op i Yesteuropa i Midten af 12te Aarhundrede, men
man ingen Sikkerhed har for, naar det naaede til Norge, kan intet

1 Se norsk historisk Tidsskrift 1ste Række I, S, 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1886/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free