Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om brugen af konjunktiv i oldnorsk, forts. (M. Nygaard)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
alls lingar guði þakka fyrir þat, er hann sendir þeim stundlegt
meinlæti, heldr en hann láti þá hafa eilífar kvalar annars
heims (Hom. 103, 8).1
skal Ein nú ráða gullinu, fyrr en Hýnir beri þat á höndum
sér (Völs. 177, 20). fyrr man hann þvi efla, en ek færa
honum höfuð mitt (0. S. 131, 23). fyrr skulu Englismenn
eiga ván harðrar orrostu af oss, en vér flýim (Mork. 115, 37).
þektisk mér at leita hans ráðagerða, heldr en ek toka
þat ráð með skjótu áliti, er honum sýndisk eigi (Kgs. 1, 20).
§ 69. Konj. sættes endelig ved en, heldr en efter en
nægtelse i betydningen: "ikke mere end omu, hvor
sætningens indhold udsiges som noget, der ikke er virkeligt, men
antages til sammenligning (præs. efter hovedsætn. i nutid,
imperf. efter fortid).
þeir menn eru sumir, er enskis þykkir um vert, þóat
klokkur heyri, heldr en kráka skrækti, eða hundr gauli (Hom.
104, 11). þá beit eigi heldr, en þeir hrøkkti tálknskíði (Jomsv.
73, 14). svá segir hann, at Sigurðr brásk eigi heldr við, en
þeir dræpi á stokk eða stein (Mork. 221, 27). svá hefir Hallr
sagt, at aldrigi brá hann máli sínu, heldr en hann sæti á
öl-bekk milli vini sinna (Mork. 221, 32). Mosi fór at engu
óðara, en hann. væri heima (Nj. 136, 41).
Anm. 1. I saadanne sammenligningsudtryk, hvor andet
sammenligningsled er subjekt for verbet vera (der isaafald
i det almindelige sprog udelades), sættes dette i det ældre
digtersprog i konj., navnlig i almindelige udsagn, der ikke
gjælder noget enkelt foreliggende tilfælde:
byrði betri berrat maðr brautu at, en sé mannvit mikit
(Håv. 10). blindr er betri en brendr sé (Håv. 71). alt er
betra, en sé brigðum at vera (Håv. 124). betra er úbeðit
en sé ofblótit (Håv. 144). væri ykkr, Sinfjötli, somra myklu
gunni at heyja ok glaða örnu, en sé únýtum orðum at
bregð-ask (H. H. 1, 47; men sé udeladt H. H. 2, 22). hugr er
betri, en sé hjörs megin (Fafh. 30). hvötum er betra, en
sé úhvötum i hildileik hafask, glöðum er betra, en sé glúp-
1 Cfr. hvílík er skírn groðara várs, er í þeiri hreinsask vötn, heldr ert
þau hreinsi (Hom. 90, 19).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
