Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Betydningen af "Eyktarstaðr (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
visse, naturlige eller ved Kunst opførte, Mærker i Horizonten
(Dags-mærker). I Forbigaaende kan bemærkes, at dette vistnok er en
temmelig ufuldkommen Methode, da den horizontale Projection af
Solens Gang ikke giver et rigtigt Maal for Tiden, eller, som det
ogsaa kan udtrykkes, det Klokkeslet, da Solen staar i en vis
horizontal Retning (Azimut), varierer med Aarstiden undtagen for
Retningen Syd og Nord. (Her bortsees naturligvis fra den Smule
Ujevnhed ved Bevægelsen selv, som i den nyere Tid er rettet ved
den saakaldte Tidsjevning). Naar f. Ex. Solen paa 64° Bredde (det
sydlige Island) staar i SV, saa er Klokken ved Midsommer 2* 15m, ved
Jevndøgn 21 48m og ved Midvinter 3* 20m (da er imidlertid Solen
allerede under Horizonten). Ligeledes naar ved Jevndøgnstid Solen
staar i Vest, saa er Klokken 6, men udover Sommeren sker det
tidligere og tidligere, saa at den ved Solhverv staar i Vest
allerede Kl. 5* llm. At saaledes Tiden mellem to Dagsmærker,
nemlig at Solen staar i Øst og i Vest, undertiden er 12 Timer, men
til andre Tider kun lidt over 10 Timer, vilde efter vore Begreber
være en følelig Ulempe; men for den, som ikke er i Besiddelse af
andre Midler til Dagens Inddeling, vil det maaske ikke engang
blive mærkbart, da Overgangen sker ganske successive i Aarets
Løb. Det kan ogsaa bemærkes, at jo længer man kommer mod
Nord, desto mindre bliver denne Ujevnhed i Dagens Inddeling efter
Mærker i Horizonten.
For den rette Forstaaelse af de Steder i de gamle Sagaer,,
hvor disse Dagsmærker omtales, er det af den største Vigtighed at
fastholde, at man virkelig gik frem paa denne Maade; det maa
ikke glemmes, at Solens Stilling over et vist Dagsmærke kun giver
en vis horizontal Retning, og navnlig gaar det ikke an at overføre
det dertil hørende Klokkeslet - hvad enten man benytter det, der
svarer til en vis Aarstid, eller man tager et Middeltal for hele
Aaret - til det samme Dagsmærke paa andre Steder af Jorden.
Ligesom i vore Dage erfarne Søfolk faar en betydelig Øvelse
i at bedømme horizontale Retninger (Kompassets 32 Streger er jo
ogsaa fremkommet ved Halvering og nok en Halvering af de gamle
Ætter, og Sømændene benytter hyppig Brøkdele af Streger),
saaledes var det dengang nødvendigt ikke alene for Søfolk, men ogsaa
for en hel Del Folk paa Landjorden (som Arbeidsherrer og andre)
at kunne ved Øiemaal bedømme Størrelsen af horizontale Vinkler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
