Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Fornsögur Suðrlanda, utgifna af Gustaf Cederschiöld (P. Groth)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
sees (CXXI) at have havt sin grund dels i ønsket om at give
sagaen en fastere sammenhæng, dels deri, at bearbeideren har
villet give fortællingen en mere drastisk form, dels endelig i en
fremtrædende forkærlighed for det overnaturlige. Forøvrigt synes
det resultat, hvortil udgiveren her er kommen, at staa i strid med
-det, hvortil han tidligere under den almindelige oversigt (p ag. XVII)
over de romantiske sagaer kom, nemlig at jo mere kortfattet én
redaktion var, desto yngre var den ogsaa.
Ved en sammenstilling af de haandskrifter, der har den
kortere tekst, kommer udgiveren til det resultat, at A er det bedste
Haandskrift, der maa lægges til grund for udgaven, medens det dog
paa enkelte punkter maa suppleres eller rettes efter et par andre,
B (AM 533, 4to), C (AM 556, 4to)7 samt D (et papirhaandskrift
AM 536, 4to).
Endelig giver udgiveren en oversigt over en del
nævneværdige varianter inden de kortere haandskriffcer, en oversigt, som altid
vil beholde stort værd ved tekstkritiske undersøgelser over
Magus saga.
Indledningens fjerde afsnit handler om Konrads saga. For
ogsaa at give udenlandske lærde, der ikke forstaar oldnorsk,
anledning til at lære sagaens indhold at kende, har udgiveren i
spidsen for sin behandling af sagaen sat et referat af den, forfattet af
professor Gering i Halle, der ogsaa har forfattet referater af
indholdet af flere af de følgende sagaer.
Der har (påg. CXLVH) ikke kunnet paavises nogen
udenlandsk kilde for sagaen i dens helhed, og udgiveren mener, at det
udenlandske stof, som findes i sagaen, kan forfatteren have faaet
gennem værker, der allerede forelaa i den nordiske literatur.
Navne ombytning en, der spiller den vigtigste rolle i sagaen,
viser megen lighed med den tyske ridderroman Loher und Maller,
der vistnok er yngre end sagaen, men dog kan grunde sig paa ældre
fortællinger. Lighedspunkter frembyder ogsaa Göngu-Hrólfs saga.
Fortællingen om ormelandet viser (påg. CXLVIII) store ligheder
med russiske fortællinger, offentliggjorte af A. Wesselofsky i Archiv
f. Slav. Philol. herausg. v. V. Jagic’, Bd. H, Berlin 1877 (Die
sage vom babylonischen reich). Lignende forestillinger findes ogsaa
i nordiske fortællinger (se pag. CXLIX). Ogsaa flere andre af
sagaens motiver er af udenlandsk oprindelse, men behøver dog ikke
at være tagne direkte fra en udenlandsk kilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
