Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Svenska språkets ljudlära och beteckningslära jämte en afhandling om Aksent af J. A. Lyttkens och F. A. Wulff (Aug. Western)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
mænd, da det uden tvil er sidstnævnte lyd, som i østnorsk
byud-tale (særlig i Kristiania) erstatter det fuldstændig åbne e, og som j eg
før selv feilagtig har opfattet som lukket (Eng. lydlære s. 21).
Det sees fremdeles, at også i Stockholm (ligesom i Kristiania) det
åbne og lukkede korte e er faldt sammen til denne halvåbne lyd,
således at rim. som f. eks. seit - rosett der ikke har noget stødende
ved sig, hvilket de heller ikke har for en indfødt Kristianiamand.
Stockholmerudtalen sees også at stemme overens med østnorsk
udtale deri, at opr. åbent e foran r blir til æ.
Den samme udførlighed og nøiagtighed, som udmerker afsnittet
om vokalerne, gjenfindes også i konsonanternes beskrivelse; særlig
interessante er kapitlerne om medlydenes forbindelser og om
sproglydenes indvirkninger på hverandre. Overtandlydene
(supradenta-lerne) n, d, t, s, om hvis blotte eksistens mange endnu synes at
være fuldstændig uvidende, gjøres til gjenstand for en indgående
behandling. Merkeligt nok synes supradentalt / ikke at forekomme
udenfor bygdemålene. Bemerkningen på s. 152, at det "tykke" /
fremkommer ved, at tungespidsen sættes mod gummen, blir
vildledende derved, at det lige efter uden indskrænkning for denne lyds
vedkommende siges, at /-lyden er holdbar; ti det tykke / adskiller
sig jo fra de øvrige /-lyd netop ved, at det ikke kan holdes, men
er en momentan lyd, som fysiologisk ikke har nogen lighed med
de egentlige /-lyd.
Det er dog ikke blot ved den ypperlige behandling af de
enkelte lyd, at disse afsnit udmerker sig; de har måske end større
betydning ved de tilføiede udførlige ordlister, der viser lydenes
forekomst og fordeling indenfor sproget, og som vidner om en flid
og udholdenhed i arbeidet, som kun den, der selv har forsøgt sig
på lignende arbeider, tilfulde forstår at vurdere.
Til den egentlige lydlære slutter sig en afhandling om aksent.
Den svenske ordaksent deles først i dynamisk (= trykaksent) og
melodisk (.= toneaksent). Af den første gives der, når vi med
tallene l, 2, 3, 4 betegner trykkets tiltagende styrke, fire hovedtyper,
nemlig 1) 3-2 som i Anna, 2) 4-l som i Hjalmar, 3) l-4 som
i barbar, 4) l-3-2 som hjältinna. Den melodiske aksent falder
i to hovedarter, nemlig 1) den sammensatte (Anna), som indeholder
den laveste af alle de toner, som forekommer i sætningen, og 2) den
enkle (Hjalmar), som indeholder den høieste. Hver af disse har
igjen en "utbildad" form, resp. hjältinna og barbarv Forskjellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
