Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om apokope og synkope og deres forhold til brydningen (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
paa, at ogsaa denne sidste levning af et uddød og med
sprogets almindelige love usammenhængende princip allerede
tidlig er erstattet af et nyt, af en ægte aifødning af de nye
sprogtilstande. Betænker man nemlig, at flere germ. dialekter
(som osax. og ågs.) endnu som regel har bevaret germ.
udlydende l og ü efter kort rodstavelse, men aldrig efter
lang, tilligemed en hel række af tilsvarende fænomener inden
compositionen, hvorfor nedenfor skal gjøres rede, synes man
umulig at kunne komme til andet resultat end det, at allerede
i fællesgerm. den tendens har existeret, der i enkeltsprogene
fremtræder som lov: i tostavede ord hviler tonen jævnere paa
begge stavelser, naar første er kort, end naar den er lang,
et betoningsforhold, hvis reflexer vi endnu finder i enkelte af
vore dialekter i den gjennemgaaende betoningsovervægt af
sidste stavelse i korte tostavede ord som vika, vita (se herom
J. Storm, Norvegia I, s. 62 f.)1. Hvorledes imidlertid denne
lovs nærmere begrænsning og forhold til den ovenanførte om
bitonens plads er, bliver en vanskelig sag at udrede.
Vi gaar over til accentforholdene i det sammensatte ord.
Her synes den oprindelige indo-germ. betoning at have været
den, der findes i urgamle vediske sammensætninger, hvor
hvert led beholder sin accent. Denne leddenes jævne
betoning synes i en vis udstrækning at have holdt sig endog langt
ned i enkeltsprogenes liv; saaledes lader i noget ældre nordisk
et accentsystem med facultativ betoning paa de tvende led
sig ved bestemte angivelser constatere2. Imidlertid har uden
tvil den almindelige germ. accentlov, hvorefter i composita
hovedtonen hviler paa første led, allerede tidlig gjort sig
1 Ligesaa i sv. dial., se Noreen, Arkiv I. 2, s. 1593.
2 Se Stjernström og Noreens udgave af Samuel Columbus En Svensk
Ordeskjötsel, Indledn. XXI-XXII.; A. Kock, Ljudförsvagning i
accentlösa ord, T. f. Fil. N. B/. III., s. 247 note, hvor af Andreas
Ar-vidi "Thet Svenske Poeterij" (trykt aar 1651) anføres en betoning
hwsgüdh osv.; Arkiv III. 1. pag. 11, 56 i£; o. fl. st.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
