Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om apokope og synkope og deres forhold til brydningen (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
sus, saaledes i ord paa -si (kennsl\ -sir (bakstr), -sn (hænsri),
adj. paa -skr (danskr), partcc. paa -ðr (tarri&r ei. tamför), samt
i de talrige feminina med opr. udlyd -iþô, hvor overalt de
omlydte former har seiret: dyg§ = got. *dugi]ja, dypð = got.
diupiþa, opr. bøining: nom. *dygfö, *dypfö - gen. *dug§ar,
*dfäpðar, hvoraf ved contamination dyg§, dypð. I første
compositionsled hørte selvfølgelig de ucontraherede former hjemme,
hvoraf vi som enkeltstaaende levning finder firin-, medens
simplex heder firn (grf. *ferino). Opr. i synkoperes i subst.
paa -mi-: spurn, njôsn, opr. nom. *spyrin, *nysin (got. niuhseins) -
gen. spurnar, njosnar; former af førstnævnte art er bevarede i
comp. (i ord af formen sendi-md&r); her har altsaa de
uom-lydte former trængt gjennem, modsat forholdet ved subst. paa
-i]jo] disse subst. er væsentlig misforstaaede af Bahder Die
verbalabstracta in den germ. spr. s. 61 og 84.
Mellemlydende u(o) virker før sit udfald altid omlyd
resp. brydning: fglski, Hggni, fjgldi, fjgfå.1 Den opr. bøining
er bedst bevaret i nomina paa -ull, -unn, -urr: jgtunn - dat.
JQtni, Ggndul - gen. Ggndlctr. Hvor i de contraherede casus
specielle lydlove har bevirket consonantbortfald (cf. ovenf.
jårri), er dette udvidet til det hele ord: opr. *beforr (bæver, =
ågs. beofor, oht. bibar) - dat. bjgfre ei. b j or e (cf. y f rinn ei. yrinri),
hvoraf ved almindeliggjørelse o/drr; opr. * ef OTT (fyrste, opr.
vildsvin, = ågs. eø/or, oht. epar) - dat. jgfre ei. Jore: heraf
jgforr og Jor-vtk = Jgfur-vik samt de norske stedsnavne
Jôr-stafoir, -heimr, -áss, -ulfsstáðir2; opr. *nefol (resp. njgfol, = oht.
1 Da det vei neppe gaar an at antage, at endelsens e i dativ skulde
kunne forhindre u fra at øve sin virkning paa rodvocalen, maa
Hoffory s bevis for den Bugge tillagte theori gjennem en til og med
hypothetisk form *eðre ansees for mislykket, og en saadan forms
existens drages i tvil. Ligesaa uholdbar bliver da hans ansættelse
af npl. af jgOurr til j aðrar, en form der staar i en skrigende
discordans med former som npl. sgðlar, gen. sing. Skgglar, o. a.
2 Tør man forklare jor-bjügr G-kv. 2, 24 af jgfurr i den opr. betydning
vildsvin og sammenligne svinbeygja?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
