Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om apokope og synkope og deres forhold til brydningen (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
anførte retning (se nedenf.). Endnu større hindringer for
antagelsen af den nævnte theori frembyder dog maaske det her
statuerede lydfysiologiske forhold; er allerede forsættelsen
af en vocal fra en følgende til den foregaaende stavelse over
en mellemliggende consonant i mange tilfælde et vanskelig
forklarligt fænomen, synes antagelsen af en direkte overførelse
af et a eller u over to mellemliggende, i sin dannelse vidt
forskjellige consonanter at være saa dristig, at den kræver
de sterkeste analogiske beviser for at staa tiltroende. Hertil
kommer nu det afgjørende moment, at udlydende ubetonet a
ved brydningens opkomst bevisligt allerede var bortfaldt
saavel i som. udenfor comp., saaledes som ovenfor paavist.
Der foreligger da intet andet valg end at kaste denne theori
overbord og se sig om efter en anden forklaring, og der
fremstiller sig da straks en, der er altfor nærliggende til at
kunne afvises. I alle germ. sprog viser der sig i større eller
mindre udstrækning tendens til udvikling af en snyltevocal
mellem den her omhandlede consonantforbindelse; denne
saakaldte svarabhakti-vocal, der i got. endnu kun optræder
sporadisk og uden fast form (cf. silubr = o. silfr, filigri af filhan
o. a.), har i oht. regelmæssig ø-farve, og at fænomenet
ingenlunde har været fremmed for det oldn. sprog i ældste tid,
fremgaar tydelig af urnor d. runeindskrifter, hvor sporadisk
et uopr. a optræder mellem r, /, n og en følgende eller
foregaaende consonant (Noreen A. Gr. § 123 anm.)1. Ved
epenthese af denne svarabhakti-vocal fremgik nu, efter min
mening, brydningen: berag- ei. berag- > bearg > bjarg-, som gebo ">
ge°f > gjgf. Den eneste betingelse, hvorunder man efter denne
1 Dette a har vei i nord. som i oht. opr. været stavels e dannende; det
er egentlig kun en sterk udvikling af den glide vocal, der, frembragt
af liqvidernes stemmetone, tjente til at formidle overgangen mellem
de to uensartede consonanter; saaledes udtaler Hollænderne endnu
ord som volk med en distinct glidevocal mellem l og Æ, hvilket
giver ordet "something af a dissyllabic effect" Sweet, Handb. of
Thonetics § 242.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
