Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Anvendelsen af Jón i Formularer til dermed at betegne en Mandsperson, som endnu ikke har faaet noget Egennavn, eller som man ikke kan navngive (Joh. Fritzner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
Ord med Luc. l, 60. 63, hvor der fortælles, at Elisabet og
Sakarias, da der er Spørgsmaal om deres nyfødte Søns Navn
i Anledning af hans foreslaaede Omskjærelse, give Svaret:
"vocabitur Johannes, Johannes est nornen eiusa, da maa det
ogsaa strax falde i Øinene, at denne Navngivelse har
foranlediget den oven omhandlede Anvendelse af Navnet Johannes
eller Jón (som er opstaaet af Joan udtalt med Hovedtonen
paa Ordets første Stavelse) til dermed at betegne den
mandlige Person, som skal døbes, men ikke førend han er døbt
har faaet noget Navn. Til yderligere at belyse Anvendelsen
af Johannes som Baptizandeus Navn kan endnu tilføies
følgende Citat fra det femtende Aarhundrede hos Littré 11, 1786
fg. efter Opgivende hentet fra Les S er é es de Guillaume
Bouchet sieur de Brocourt (se Brunet Manuel de Libraire
& c. I, 1165 fg.) livre 3, p. 257 saadant som det skulde findes
"dans Lacurneu (o: La Curne de St. Palaye Dictionnaire
historique de Y ancien langage Francois):
Ne prends pas un nom etranger
Prends Jean, c’ est un nom de baptisme,
Dit sa femme, et sans danger
Je té baptizeray moi-meme;
hvilket Citat jeg dog ikke har kunnet finde i nævnte Ordbog
under Ordet Jean, ligesom jeg ikke har kunnet opsøge det i
selve Kilden "Bouchets Serées", da dette Værk ikke findes
paa vort Universitetsbibliotek.
Som Oprindelsen til den Sædvane at betegne en
Mandsperson, hvis Navn er ubekjendt eller skal lades ubestemt,
med Navnet Johannes eller en af dets Afændringer, efter hvad
i det foregaaende er oplyst, ligger langt tilbage i Tiden og er
at søge i den evangeliske Histories Fortælling om, hvorledes
Døberen Johannes fik sit Navn: saa har denne Sædvane ogsaa
vedligeholdt sig indtil den allernyeste Tid, og det ikke alene
i den omtalte overtroiske Brug deraf, som forekommer i
Norge ved Utborers Daab, men ogsaa i en langt videre Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
