- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjerde Bind. 1888 /
1

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om norske dobbeltformer (Aug. Western)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Om norske dobbeltformer.



*



På dobbeltformers tilstedeværelse i norsk er der allerede
pegt af K. Brekke, Bidrag til dansk-norskens lydlære og J.
Aars, Lidt om vort sprog og dets udtale. Derimod er
spørs-målet ikke behandlet af K. Knudsen, Den landsgyldige
norske uttale; han synes ikke at kjende (eller at erkjende, jfr.
forordet til nævnte bog) egentlige dobbeltformer, men kun
en affekteret bog-udtale ved siden af den naturlige. Et
uhildet blik paa sagen vil dog vise, at vort sprog besidder
ikke så få virkelige dobbeltformer d. e. to udtaleformer af
samme ord eller ordstamme, som findes ved siden af
hverandre, ikke blot under læsning, men i naturlig tale. Jeg
kan nemlig ikke erkjende som parallelformer alt, hvad man
kan höre under læsning; slige læseformer som have, give, sige,
istfr. ha, ji, si eller lobe, vide, bage for löpe, vite, bake anser
jeg simpelthen for feillæsning, selv om jeg derved skulde
komme i den hårde nödvendighed at måtte anta, at det
står dårlig til med læsefærdigheden i dette land. Det slags
former ser jeg derfor her fuldstændig bort fra og agter kun
at behandle dem, som virkelig lever i det dannede sprog.
Det kan f. eks. ikke være underkastet nogensomhelst tvil, at
der ved siden af formen hode, der bruges i egentlig
betydning (= tysk köpf), også eksisterer en form hoved i figurlig
betydning (= tysk haupf)] man sammenligne blot hodeverk o:
hodepine (kopfweh) og en forfatters hovedverk (hauptwerk), så
vil man tydelig se forskjellen. Ofte kan det naturligvis være
vanskeligt at afgjöre, om en form skal ansees som en blot

Arkiv for nordisk Filologi IV. l

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:17:05 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1888/0005.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free