Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om norske dobbeltformer (Aug. Western)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ord med tiden trænger ind i talesproget og da beholder sin
bogform, så er det at merke, at såsnart de har fåt indpas
der, så forplantes de ikke længer gjennem öiet, men som alle
andre ord gjennem öret, så man heller ikke i dette tilfælde
godt kan tale om nogen indflydelse fra skriftsproget. Et ord,
som optages i talesproget, må jo nødvendigvis der få en
bestemt udtaleform, og da ord, som för ikke har tilhört
talesproget, heller ingen bestemt udtaleform har, ligger det jo
nærmest at vælge den, bogstaverne antyder; men dette kan
kun uegentlig kaldes en indflydelse; ti „indflydelse“
forudsætter, at der er noget, som trænges tilside og gir plads for
noget nyt; men i dette tilfælde er der intet, som trænges
tilside, da der intet er för. Det gar nemlig ikke an at si, at
skriftsprogets indflydelse i et ord som videnskab viser sig
deri, at ordet ikke har fulgt de andre former af vide (ɔ: vite)
og antat formen vitenskab (— skap); sagen er jo den, at de
mennesker, som först optog formen videnskab, og fra hvem
den gjennem öret forplantedes til andre, enten slet ikke havde
gjort sig rede for, at det havde noget med vite at bestille,
hvorfor det naturligvis heller ikke faldt dem ind at gi det t,
eller også selv naturlig udtalte vide med d, i hvilket
tilfælde det naturligvis endnu mindre kunde falde dem ind at
gi det t. — Det eneste tilfælde, hvor jeg til nöd kan gå med
på at tale om indflydelse fra skriftsproget, er, hvor et ord,
som ellers er almindeligt i talesproget i ligefrem betydning,
får eller rettere sagt beholder en oprindeliges udtale, når
det bruges i figurlig betydning, som når f. eks. at blöde, der
i almindelig betydning lyder blö, beholder den fuldere form
blöde i figurlige udtryk som mit hjerte blöder. Her foreligger
ganske vist forsåvidt en virkelig indflydelse, som jo ordet
har en bestemt talesprogs-form, der ikke har formået at
fortrænge den litterære. Men skriftsproget har dog her havt en
mægtig stötte, uden hvis hjælp det neppe vilde ha seiret,
nemlig selve den figurlige betydning. Betydningsforskjellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
