Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om norske dobbeltformer (Aug. Western)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Ligeså med anden betydn. af folge: fölgesvend; fölgevor-
dig; efterfOlger.
Spörge, med g i: sporgescetning og spörgepartikel.
torsk (tåsk) i bet. dumrian: du er en tosk.
HL Afledede og sammensatte ord.
De afledningsendelser, som især viser en konserver ende
evne, er for substantiver -else, -er (nomina agentis), ~(n)ing
og for adjektiver -ig, -lig og -isk. Grunden til, at en
lyd eller stavelse er bevaret foran disse endelser synes
dels at være rent lydlig, som når et ellers stumt d kommer
frem i ord som blodig, stridig, jordisk, nordisk, dels at være
den, at ordet senere er optat fra skriftsproget (jfr. hvad ovfr.
er sagt om videnskab) og derfor har bevaret skriftsprogets
form; det sidste er vistnok tilfældet med ordene på -else.
Men ofte er det vanskeligt at afgjöre, hvilken
forklaringsgrund er den rette, ligesom det heller ikke synes nödvendigt
at anta den samme grund ved alle ord med samme endelse.
Af adjektiverne på -lig er således nogle som faderlig,
broderlig, moderlig gode norske ord, medens andre som
fordragelig, angivelig, betydelig vei enten er optat fra tysk eller
dannet efter tysk mönster, hvorfor förklaringsgrunden ved de to
grupper ikke behöver at være den samme. At f. eks.
faderlig ikke er blit til farlig, skyldes naturligvis hensynet til
forståeligheden, og broderlig, moderlig kan da ha fulgt dette ved
analogi. Jeg skal derfor ikke her forsöge på at skjelne
mellem de ord, hvor en rent lydlig grund er at anta, og dem,
der som oprindelige lån fra skriftsproget har beholdt sin
skriftlige forna, men skal dog, för jeg giver eksempler på
ord med de ovfr. nævnte endelser, anfore nogle enkeltstående,
hvor der ikke kan være nogen tvil om, at vi har med en
rent lydlig grund at gjöre.
I ordet dag, der lyder (da) i forbindelser som goda, ida,
kommer således altid g frem foran vokal: så lang som dagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
