Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svensk Ordforskning (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
gærlat. og romansk prode efter prodesse, prodest o. s. v.
Derfor holder jeg det ikke for umuligt, at norrøne Skalde af
engelske Kvindeiiavne paa -fléd har abstraheret et *fled
’Kvinde’ og derefter dannet det nordiske poetiske Ord //jö’ð,
der blev Intetkjønsord ved Indflydelse af vif.
Men hvorfra nu end fljÓð har sin Oprindelse, tror jeg at
have paavist, at flicka ikke kan være af et *flj<$ðkona. Munch
har (Norske Folks Historie 4de Del, 2det Bind, S. 601) om
flicka fremsat en skarpsindig Formodning, som ikke synes at
være kjendt i Sverige, nemlig at det skulde være af fylgjukona
Trille’ (især brugt om en Præsts Concubine). Omsætningen
og Vokalens Overgang til i kunde støttes ved norske
Steds-navne : Flisaker, udtalt Flesalcer (lukket e) Bingsaker Matrikel
Nr. 156, forhen FylkisaJtr; FliJckshaug, udtalt Flikksöu, Vestre
Toten Matr. 3, forhen Fylkishof eller Fylkishaugr. Naar jeg
dog tvivler om Rigtigheden af Munchs Forklaring af flicka^
er det, fordi jeg kun fra Island, ikke fra Norge eller Sverige,
kjender fylgjukona, fylgikona i den nævnte Betydning, medens
vi derimod i Norsk finde fylgiskona ’Tjenest ek vinde’ Piðr. S.
277, der efter sin Form ikke passer til flicka. Foreløbig
sandsynligst forekommer mig Eydqvists Formodning, at flicka er
Laanord fra det plattyske flit je ’en let og letsindig, med
Flitterstas udpyntet Pige’, efter Berghaus ogsaa brugt om
’ein Backfisch’ uden foragtelig Bibetydning. Hvis denne
Formodning er rigtig, synes det rimeligt, at flitje først blev
indført i Svensk som *flickja (ckj udtalt som ellers i Svensk) og
at dette siden gik over til flicka ligesom lyckia til lycka o. s. v.
Fra Småland opfører Eietz Formen flekja (fletja). 1
1 Brate (Vestra, ljudl. S. 21) antager, at Formen franka er opstaaet
paa den Maade, at frændJcona blev til *frændkana, *frændkan, ^hvilket
opfattedes som bestemt Form. Denne Forklaring synes mig
betænkelig, íordi Nyisl. har frænka og griðJca = griðkona, uagtet Formerne
*frændJcana, *griðJcana her neppe lade sig antage. Jeg formoder, at
de forkortede Former først indtraadte i de obliqye Casus med suf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
