- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjerde Bind. 1888 /
139

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svensk Ordforskning (Sophus Bugge)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

139

er her samme Betydningsforhold som mellem indisk mrta-s
’død’ og amrta-s ’udødelig’.

I gammelsvensk o’kuo’þins or]j ’Skjældsord’ søger Brate
ligeledes Gen. af Præs. Part. Herimod strider det analoge
oloyfins i Gotlandslagen (oldnorsk üleyfis), der ikke vei lader
sig forklare paa samme Maade; herimod strider fremdeles
Formen uJcuofins or f. Herved bliver man ogsaa nødt til i
det svenske Ord at antage en ganske anden Formation end
i det ensbetydende isl. tikvéfåisorå. Jeg mener med Richert
og Noreen, at oku&Jtis orf er den ældre Form, og at ohu&fins
orji er opstaaet deraf ved Indflydelse af Ord, som havde n i
Suffixet.

I glsvenske Udtryk ganganz fæ ’Kvæg’, bceranz træ
’Frugttræ’ og lign., ligesom i oldnorsk sjandz vitni ser Brate efter
Munch en stærkt bøiet Genetiv af Part. Præs. Heri er jeg
enig. Derimod synes det mig meget tvivlsomt, om denne
Genetivform, som Brate mener, nøie svarer til den græske
paa -ovtog. Det ligger efter mit Skjøn nærmere at forklare
sv. ganganz, norsk sjånås o. s. v. som Genetiv af en a- (o-)
Stamme, da Part. Præs. i Oldhøitysk bøies stærkt ligesom
Adjectivstammer paa -a. Den fælles-indogermanske Form for
Gen. sing, af Part. Præs. var, efter Indisk at dømme, vistnok
ikke -ontoSj men -ntos.

Gammelsvensk sen, sin ’sedan’.

I glsv. sen, sin ’sedan’ har de fleste Sprogmænd seet en
forkortet Form af sifan. Men Schagerström Yätömålet S. 39
forklarer det af en Oldform *seinn, comparativt Adverbium
til Adjectivet seinn, sen. Hertil slutter Bråte sig (Vestm.
Ijudl. S. 81). Denne Mening kan jeg ikke tiltræde. Herimod
taler først den Omstændighed, at seinn ingensteds, hverken i
Svensk eller i beslægtede Sprog, forekommer brugt saaledes.
Fremdeles taler for den sædvanlige Opfatning den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:17:05 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1888/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free