Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svensk og norsk retskrivningsliteratur fra den siste Tid (P Grot)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
maa være kommen til enighed om, før der kan være tanke
paa med udsigt til et heldigt udfald at vende sig til
afgjø-relsen af de enkelte detaljspørgsmaal.
Lundell finder i sin ovennævnte bog (p. 45), at skriftens
endemaal er "i visse tilfælde at erstatte det talte sprog som
meddelelsesmiddel mennesker imellem". Efter at have
diskuteret de forskjellige maader, hvorpaa dette kan ske
(billed-skrift, ordskrift, lydskrift), kommer han videre til det resultat,
at det bliver skriftens opgave, nærmere bestemt, lyd for lyd,
bogstav for bogstav at følge talens strøm (pag. 51). Dette
bliver dog senere saaledes indskrænket, at man i retning af
"at skjelne mellem og betegne de forskjellige sproglyd ikke
skal gaa længere, end at ethvert nogenlunde begavet og med
almindelig medborgerlig dannelse udrustet menneske let kan
følge med" (pag. 54). Da imidlertid udtalen er noget
forskjellig i de forskjellige landsdele, medens forf. vil bibeholde
den orthografiske enhed, saa vil han (pag. 64), "at sproglydene
i det svenske rigssprog (o: det sprog, som i almindelighed tales
af dannede svensker) maa faa en saa stor amplitude, at de
lokale forskjelligheder rummes inden dem". Hvor dette i
enkelte tilfælde ikke kan ske, skal "flertallets stemme være den
afgjørende" (pag. 64). Vi ser saaledes, at den tidligere regel
her lider en ganske væsentlig indskrænkning; men dette kan
vistnok ikke undgaaes, hvis man vil holde paa sprogets
enhed; og at man skal opgive denne for at kunne beholde en
lydtro skrift, det kan vistnok kun ensidige fonetikere ville
hævde. "Western har i sin ovennævnte anmeldelse ytret sig
mod denne Lundelis mening, idet han udtaler, at "havde
grækerne indrømmet enten hovedstaden eller flertallet et
sprogligt hegemoni, saa skulde vi nu - visselig til stor fryd
for skolegutter, men til liden baade for videnskaben - ikke
havt nogen kundskab om de græske dialekter".
Bemærkningen hviler paa en saa stor miskjendelse af et skriftssprogs
tilbliven og dets bestemmelse, at den neppe behøver at gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
