Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nominale stammbildungslehre der altgermanichen dialecte von Friederich Kluge, Halle 1886 (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
§ 1. De oldn. afledninger féþgin etc. er ikke at stille
hid, se Bugge Eøkstenen s. 102.
§ 3. Oldn. frjótr er at oversætte med "widerspenstiger,
lästiger mensch". Istedetfor snakr er snákr, resp. snóJcr at læse.
§ 5. Angaaende furs, ågs. fyrs, se nu Sievers Beitr. XII,
180. Egentlig "den fremstyrtende", til pyrja?
§ 6. Det oldn. álfr viser intet ved sig, som kunde
berettige til at ansætte en gammel w-stamme. Ågs. ælf- er
maaske at forklare efter Kluges egen regel (se Sievers Ågs.
G-r.2 § 50 anm. 2) af *alufi-, d. v. s. æ er en sekundær omlyd
af a (jvf. Ågs. Gr.2 § 89 anm. l).
§ 7. I satsen "denen (d. v. s. nom.-agent. paa -/a-) wol
immer substantiva zu grunde liegen" savner man en
indskrænkning som "ursprünglich". I oldnorsk skaldesprog udgjør
som bekjendt nom.-agent. som beinir, beitir, beifir, bendir,
ber gir, br ey tir, bræ f ir, brynnir, byggvir, bætir etc. etc., hvilke
alle som en er dannede af. langstavede verber af ;a-klassen,
en hovedkategori i omskrivningerne for månd.
§ 11. Det er ikke forf. klart, hvorledes den oldn.
suffixform -ari ad ren lydlig vei skulde have udviklet sig af det
ældre -anV. Eller betegnes her som "lautgesetzlich" et
forhold som dette, at det tilfældige sammenfald af ja- og
^-stammernes endelser i plural har muliggjort overtræden fra den
ene bøining i den anden? Men da bliver enhver
deklinations-overgang at ansætte som "lautgesetzlich", idet her altid en
lignende formidling maa være for haanden. Antagelsen af
stam-meudvidelse ved rø-suffix forbydes ved fænomenets ringe ælde.
§ 13. I opregningen af de oldn. personbetegnelser med
/im-suffix, hvilken gjør fordring paa fuldstændighed, savnes
sammensætningerne med -byggi, -virki, -veri samt -ingi (af
*-gengi se nedenfor).
§ 16. Oldn. ord som búi, landi er vel ikke blot
beslægtede, men identiske med ^a-dannelser som grannt, d. v. s.
præfixet er lydret bortfaldt, undtagen foran r, n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
