Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nominale stammbildungslehre der altgermanichen dialecte von Friederich Kluge, Halle 1886 (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
van-virfa: verf, van-virbja og vár-yrJcfa: verk, for- (nå-, sam-}
vista = for- (nå-, sam-} vist; af neutra: vif-beina = vif-bein,
flag-brjósJca == flag-brjósJc.
§ 78. b. Oldn. bjálfi er at stryge, da det ikke betegner en
legemsdel, men et klædningsstykke. Ligesaa med gaupa (lynx).
§ 92. Oldn. setr ansættes § 84 b og § 145 som s-stamme.
§ 97. Oldn. hggld betegnor en bøile af træ eller horn af
formen oo.
§ 99 b. Oht. hulid, n. velamentum, ferid, n. navigium gaar
dog vei tilbage paa gamle nom.-agent. med tu-, to- ei. tf-suffix
(dat. plnr. feridin). Saadanne nom.-ag. af masculinum
forefindes i ohtl (scephid, leitid} og i oldn. (framifr: fremja =
frymufr: frama}. Grenusvexlen i hulid og ferid skyldes
betydningen. Eller de er at føre tilbage til ældre abstrakta af
samme dannelsesprincip, en hidtil lidet paaagtet kategori, hvis
rester er at søge i got. fulleifs m., ågs. fyllif m. ei. n. (til
fulljari), og i de oldn. compp. ali-bjgrn (-dýr, -fiskr, -fugl, -gås,
-sauf r, -svin) for *alif- (sml. n. dial. elja = got. alf an i parte.
alifs ønsvcog), ai-vangr ei. æ-vangr (til éja-afa), gæi-mafr (-brufr,
-Prüf r) af ældre *gavif- (sml. gå-gaf a af *gey?a-gafa)J
huliz-hjálmr (til hylja).1
1 1: Det oldsax. heUp-helm, ågs. hælep-helm hører til oht. hellen (af
haljan}. Ågs. heolop-helm, oht. helot-helm er at stille til ågs.
helian-ode. Den oht. förrn helant-hélm (til helan st. vb.) er en senere
omdannelse, som har til forudsætning opfatning af første led som et
nom.-ag., hvilket dog ikke kan være det oprindelige forhold. 2: En
fuldstændig parallel til disse kompositionsformer byder abstrakterne
paa -ap(r): fägna-fundr: fagnap r m., gefna-gep: n. åi&l.givnad,
muna-fuUr = munap-fullr (Sólarlj.): munapr m. ei. munap n., muligens
ogsaa bauta-steinn: nom. act. *bautapr, efa(p)~samr, Rata-toskr og
Una-vågar: unap(r); endelig vita-skuld, -fé og vitaz-gjafi (ef. got. vitöp n.),
samt hugaz-roepa (sml. mæla hugat}. 3: Hvorvidt tildels
konsonantiske (i-)stammer kan have ligget til grund og heri bortfaldet af
endekonsonanten finde sin forklaring (som i ågs. hcele(p)}^ samt
hvorvidt suffixet -fø-, der dog ellers ikke synes at forekomme i
saadan sekundær brug, spiller ind, er vanskeligt at afgjøre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
