Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Iduns Æbler (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ä4 Sophus Bugge.
I dette irske Sagn bydes altsaa ligesom i det nordiske
et Æble (Æbler) forgjæves som Gåve for at vinde en
Persons Kjærlighed; den Elskede indvilger först senere.
Det synes muligt, at en nordisk Skald ensteds paa de
britiske Øer, snarest af Graeler har hort Fortællinger, der stod
i Forbindelse med græsk-romerske Sagn om gyldne Æbler
som Elskovstegn, og deriblandt en, i saa Tilfælde fra sene
latinske Skrifter stammende og i mange Henseender
forvansket, Gjengivelse af Omridsene i Atalante-Sagnet. Jeg
tænker mig, at den Idéassociation, der ledede Nordboen til at
fore Motivet med de gyldne Æbler ind i Digtningen om
Fröy, Skirne og Gerd, var fremkaldt derved, at han fandt
forskjellige Lighedspunkter mellem denne Digtning og
Atalante-Sagnet *).
I Fortællingen om Atalante er, ligesom i det nordiske^
Sagn om Gerd, Pigen uvillig til at gifte sig, og det er
livsfarligt at komme for at beile til hende. Hippomenes viser
Döds-foragt (mens interrita léti Ov. Met. X, 616) ligesom Skirne
(Str. 13). Om Hippomenes siges det: Quis deus hunc . . .
per der e vult? ligesom Skirne faar Spörgsmaalet: Hvart estu
feigr eða estu framgenginn? (Str. 12). Det heder hos Ovid
(X, 689 f.): concubitus intempestiva Cupido occupat
Rippo-menen, og det samme fremhæves om Fröy (Str. 42).
Hippomenes nyder Atalantes Elskov i en recessus speluncae similis
(Ov. X, 691 f.) nærved Gudernes Moders Templer, der er
nemorosis abdita silvis (683), in luco matris deorum
(My-thogr.); Gerd moder Fröy i en lundr lognfara (Str. 39, 41).
Den Skjæbne som rammer Atalante efter hendes Forbindelse
med Hippomenes frembyder Lighedspunkter med den Skjæbne,
*) Jeg nævner her de forskjellige Kilder, fra hvilke man kan have kjendt
Atalante-Sagnet paa de britiske øer i den tidlige Middelalder: Ovid. Met. X,
560-704 og derefter Lactant. Narr. f ab.; Hygin. Fab. 185 p. 117 ed. Schmidt;
Serv. ad Vera. Åen. III, 113 og derefter Mythogr. Vat. I, 39; II, 47; Schol.
Bern. ad Verg. Ed. VI, 61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
