- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
122

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Oldnorske ordforklaringer (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122 Hj. Falk.

hans udgave s. 356; sókn-hvattar Fornm. X, 121. l staar for
-hvatar. skatt-yr&i, som er et i poesien ukjendt ord, er efter
min mening en senere form for *skat-yrcti. Muligens har
ogsaa folkeetymologisk forbindelse med skattr gjort sig
gjældende, sml. den ironiske metafor: skatt vel ek honum har frän
Heimskr. s. 71 og tysk: einem etwas heimzahlen, heimgeben.

Oldn. flæma = ägs. flýman.

Det Oldnorske verbum flcema ’fordrive, forjage’, har man
vei hidtil været mest tilböielig til at antage for laanord fra
ågs. flyman ’jage paa flugt’, hvormed det paa det nærmeste
stemmer overens i betydning. Imidlertid har man neppe gjort
sig klart, hvorledes vokalforholdet skulde være at opfatte: det
ågs. verbum frembyder jo blot vokalskiftet té, ?, e, y -
aldrig æ. Nu har imidlertid fornylig Osthoff, Beitr. XIII,
s. 412 ff. paavist, hvorledes verbet for ’at flygte’, om hvis
nordiske former se Noreen, Anord. Gram. § 404 anm. 3,
fra en indogerm. rod tlek (præs. fy-io > germ. *pluhjan, oldn.
fltøj(*i flýja) gjennem formidling af præt. plur. oldn. flugum
(sml. got. skulum, mununi) og præt. part. oldn. *floginn
allerede i urgerm. tid er traadt over i øtø-klassen. I
overensstemmelse hermed anser Osthoff ägs. fléam ’flugt’ for
repræsentant for et got. *plahms. Derefter bliver oldn. flæma
direkte at identificere med ågs. flyman, begge* i got. lydform
*jblahmjan. Det Oldnorske ord danner det bedste bevis for
rigtigheden af Osthoffs udviklinger om roden tlek i germansk.

véli n. stjert.

Oldn. véli n. ’stjert’ kan ikke umiddelbart forbindes med
skr. vara ’stjert’, lat. velum, ad-ülare, etc. Det lange e
henviser til ældre e + h eller p (sml. mál af mapl, Ml af bopl).
Ordet er altsaa aabenbart at fore tilbage til en grundform
we-plOj dannet af den forkortede form af roden ve (gr. a-f?-,u/,
got. waian), som ågs. staftol ’fundamentum’ (oldn. stål i nie-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:17:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1889/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free