Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? 247
efter Bragarædur (SnE. I, 214) at söge i en mythe om
jætten Qlvaldes sönner fjazi, Idi og Gangr’s deling af
fædrenearven, hvilken foregik saaledes, at hver tog en mundfuld
guld: en pat hpfum vér orðtak nú mefr oss, at kalla guttit
munntal þessa JQtna, en vér felum í rúnum eða í skaldskap
svá, at vér kpllum þat mál (v. L mæli) eða orð eða tal þessa
jptna. Altsaa: de dobbeltydige ord tal (tælling og tale) og
mal, mæli (maal og mæle) er aarsagen til disse betegnelser
for guldet. Yar dette ret, vilde Bjarkamál’s guldkenninger
Ityj a glysmál og pjassa þing skil repræsentere den ældre form
af disse omskrivninger (þingskil egentl, tale paa tinget,
hvorfor den urgamle terminus technicus er mål, sml. ågs.
meðel-stede, oht. mahal), medens det citerede udtryk af Brage
allerede er en mere ’breytt kenning^ (sml. nedenf. om
nýgervin-gar). Og isandhed, da Snorre aldrig sees at optræde som
egentlig mythemager, er der intet tilhinder for at antage
denne tradition for adskillig ældre end ham. Imidlertid er
der et langt sprang fra denne indrömmelse til antagelsen af
en saa kunstig oprindelse for denne klasse omskrivninger. I
et ordsprogsdigt (eller manspngskvædi), der gaar under
navnet Málsháttakvædi og almindelig tillægges den lidt för Snorre
levende orknöiske biskop Bjarne Kolbeinsson (f 1223),
forekommer der str. 86 en verslinje, der antyder en anden og
naturligere forklaring; den lyder: gulli mælti (skrevet mii,
hvilket ikke med "Wisén, Carmina Norræna s. 74, kan
oplö-ses moldi) pjazi sjálfr, ’Tjasse talede guld, Tjasses ord var
guld’ J). Yi föres herved ind paa en folkelig overtro, hvis
spor den dag idag gjenfindes i nordiske sagaer og eventyr;
saaledes fortælles der i eventyret Buskebruden, Asbjörnsen og
Moe’s Norske Folkeeventyr3 s. 279, om en pige, af hvis
mund der faldt guld, hver gang hun talte. Ligheden
mellem guldet og talen ligger i klangen (sml. gull : gjalla,
*) Se K. Gislason, Njála II, 496.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
