Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Hj. Falk.
efter sin appellativiske betydning 1). Ynglingatal str. 4
bruges kvindenavnet Grimhüdr om en mare: her er grim-
udledet af ffríma ’nat’, og nattens Hild en kenning for mare.
!>órsdrápa str. 17 betegner mandsnavnet Heifr-rekr, hvis
slut-ningsled egentlig er en svækkelse af -rikr, got. reiks (fyrste),
en jætte, hvortil grunden kun kan være den, at ordet er
etymologiseret som ’hedens fyrste’, af heiðr og reka. Denne
sidste kenning er særlig instruktiv: der existerer nemlig i
det Oldnorske sprog ingen förbindelse som reka land eller
pjófy og dog har folkeetymologi gjort sig gjældende, efter et
princip, som Gislason etsteds har formuleret omtrent
saaledes: sprogene hylder, som menneskerne, satsen ’noget bedre
end intet’, og foretrækker en tilknytning, der ikke taaler
kritikens skarpe lys, for et ordkomplex, hvori de ikke kan lægge
noget aandigt indhold. Faa lignende maade har da navnet
pjófrrekr aabenbart været deriveret af pjóft og reka, tiltrods
for, at verbet reka ikke findes saaledes brugt. Dette navn
forekommer nu vistnok ikke som kenning, men derimod
trende andre af samme fysiognomi, og som kun kan skylde
disse egennavne sin tilblivelse: disse er fólk-rekr ’fyrste’, Hkr.
s. 255 (i en strofe 2) af Sigvatr Jordarson) og moldrekr ’jætte’,
SnE. I, 516 3), med hvilken sidste kenning Gislason, hvis
forklaring i iövrigt er noget afvigende 4), i Aarb. f. nord.
*) Hermed kan sammenlignes kenningerne hpgg-ormr = spyd, Njála, Yggjar
val-bygg = blod, SnE.
2) Jeg læser denne strofe saaledes: raun er hins at Heinir \ hrolinns megu
vinna \ þeir pttu flug fleira \ folkr eks en gl drekka, d, e. raun es hins, at
Heinir megu vinna fleira en drekka folkr eks gl : þeir Qttu hrolinns flug
(angaaende etja se Fritzner 2 etja 3).
3) Danne strofe tyder jeg med Gislason 1. c. saaledes: esatundjar<farhpslu\
- oråbrjotr Dgnum f ordar \ moldreks - munka valdi \ mæringr enn þú nori
d. e. ingen fyrste paa jorden (eg. under verdenstræet) er Gud (eg. munkenes
behersker) nærmere end du, Daners beskytter.
4) Ligesom Gislason i sidste led ser substantivet rekkr, saaledes Egilsson
Lex. poet. i fólkrekr et adjektiv rekkr = rakkr. Imidlertid har codices
beggesteds enkelt k. Ogsaa er en jættekenning ’muldens behersker’ at foretrække for
’muldens månd’. Et adjektiv rekkr = rakkr turde vistnok muligens foreligge i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
