Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Hj. Falk.
afh., s. 315) uden kommentar opförer som den oprindelige
og eneste.
Tilslut nogle ord om stilen. Man har fundet denne
overvættes kunstig og lagt sky Iden paa det indviklede
metrum. Jeg tror, at denne side undertiden er blevet noget
ensidig fremhævet, at ogsaa ordföiningens eiendommeligheder
i sin oprindelse er poetiske virkemidler, hvis reelle betydning
det gjælder at udfinde. Saaledes har vistnok ordenes
omsætning, hvorved subjektet skilles fra sit prædikat, adjektivet
fra substantivet osv., oprindelig havt samme öiemed som den
angelsaxiske variation, hvorved et allerede nævnt begreb
gjen-optages, nemlig den at tvinge tanken til at fastholde flere
forestillinger paa en gang for saaledes at frembringe et
anskueligt billede af en situation, idet herved det efterfölgende
forudgribes og det i forveien antydede gjenoptages; der ligger
i denne bestræbelse efter at bringe samtidigheden til at træde
sterkere frem en tilnærmelse til maleriets kunst. Ganske det
samme gjælder sætningsforbindelsen, specielt den
fremtrædende tilböielighed til at lade hver halvstrofe danne en
periode, hvis hovedsats findes i förste og sidste linje og saaledes
omslynger de indskudte bisætninger. Hvad ’staalet’ angaar,
har dets hensigt aabenbart været den at indordne bitanker
(en begrundelse, et subjektivt udbrud ei. lign.) under
hovedideen. Endelig kan merkes den mellem en strofes halvvers
eller mellem en halvstrofes förste og sidste linjer hyppigt
forekommende parallelisme, der har sit sidestykke i den hebraiske
poesi. Ogsaa paa stilens Omraade gjör tildels det samme
forfald, den samme forstenelse sig gjældende som ved de poetiske
omskrivninger, hvad her ikke nærmere kan udföres.
Vi har i det foregaaende forsögt at eftervise, hvorledes
skaldenes Udtryksmaade i sin oprindelse helt og holdent er
naturlig, om man saa vil: folkelig, hentet fra mythologiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
