Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love. Forts fr. s. 244 (Ebbe Hertzberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Ebbe Hertzberg.
mörk". Hvorfor Schlyter derimod (voee "mark" n.) anser sig
tvungen til i den svenske Bjarköret (19 § 1) at forstaa
udtrykket "innan stadsins mark" som betydende "indenfor
stadens grændse", medens han er paa det rene med, at det
samme udtryk i Stadslagen bör oversættes med "indenfor (d.
e. i) stadens mark", er mig fuldkommen uklart; thi den
omstændighed, at lovstedet i Bjarköretten taler om stadens
om-raade paa söen, synes dog ikke at kunne motivere en saadan
afvigende oversættelse, al den stund ordene "stadsins mark"
öiensynlig have dannet en staaende administrativ terminus,
betegnende stadens territorium overhovedet, hvilken saaledes
meget vei kunde anvendes ogsaa paa dette omraades
udstrækning mod sösiden.
Sammenfattes den hermed tilendebragte argumentation,
bliver resultatet, at der foreligger folgende former og
fordrei-ninger af ordet "takmörk": 1) takmörJc /., a) den privat
jordeiendom tilhorende skovstrækning og udmark; ex: innan
tak-markar, útan takmarkar (gen. sing.), Landsl. VII 60 med
noten; b) den kjöbstad tilhorende skov og udmark, bymark;
i sing. f. ex: innan takmörk (acc.), N. g. L. III p. 135, jfr. 212;
svá vida sem takmark er (nom. for "takmörk"), Byl. VII 26;
innan stadarens takmarkar (gen.), N. g. L. III p. 196; men
især i plur. f. ex: takmerkir, Bjark. kap. 173; takmarkir,
Byl. YII 26 note; takmarkar byarens, Byl. III 15 note jfr.
K g. L. III p. 184, 222; i takmarkom, N. g. L. III p. 182;
innan takmarka boar várs, útan takmarka (citaterne ovenfor,
samt Vestgötal. III 79). - 2) takmark n. a) sing, (kun paa
Island) distrikt, snart betegnende en videre, snart en snævrere
begrændset egn (citaterne ovenfor); b) plur. i Norge:
grænd-sepunkter, ex": millim nefndra takmarka, N. g. L. p. 122;
saavel i Norge som især paa Island: række af
grændsepunk-ter, grændselinie, grændse, (citater for Island hos Vigfusson;
innan takmarka umhverfis kirkiu, Jons kristenret kap. 12
note.) - 3) takmerJci n., grændse for en kjöbstads bymark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
