Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love. Forts fr. s. 244 (Ebbe Hertzberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tvivlsomme ord i Norges gamle love. 359
þrútr.
Vigfusson og Fritzner ere enige om at lade dette ord,
der blot forekommer i Gul. kap. 82, uforklaret. Det kan
imidlertid ikke være andet end folkesprogets almindeligt
kjendte og af I. Aasen opforte "trut", hvis betydning er:
udstaaende mund, snude, mule; jfr. udtrykket at "sætte trut"
d. e. tilspidse munden (for at kysse, vise sig surmulende e.
desl.). Denne formodning bestyrkes ganske ved sammenhængen
i det nævnte lovsted, hvis bestemmelse: "þa er hagagardr rett
felldr, ef þrutir taka limi" kun kan betyde, at "gjærdet om
hjemmebagen er rigtigt bygget, naar mundene tage kvistene"
d. e. naar gjærdet er saa höit, at kvistene paa de deri
indlagte trær, hvilke ikke afkvistedes, naa folk til munden. De
nær beslægtede ord ere "Þrútna", at svulme op, og "þrútinn",
opsvulmet; jfr. især "reiái-Þrútinn", opsvulmet af vrede.
Skattvarr, skatzvarr.
Gul. lovens kap. 91 bestemmer, at en frigiven i
land-namsbod d. e. for krænkelse af den jord, han maatte eie, skal
tage "skatzvaran eyri (en excerpt, Norges gamle love IV p.
7, har: skatsvaran eyre) innangardz, en sun(r) hans eyri,
boande halvan annan eyri, haulldmadr 3 aura" o. s. v. Det
fremgaar af denne stigende skala, som desuden fortsættes
med lendermand, jarl og konge, at en saakaldet "skatzvarr
eyrir" i værde var ringere end en "eyrir" uden tillægsord, og
efter de tvende andre, nærmeste stigningsforhold maa man
antage, at forskjellen har været en mindreværdi for en
"skatzvarr eyrir" af en trediedel eller en halvdel. Samme skala
gjentages i kap. 198 med hensyn til boden for
leiermaals-forseelse med en mands kvindelige tyende; dog er her satsen
for "boande", öiensynlig blot ved en inkurie, udeglemt,
hvorhos jarl og konge ikke ere medtagne. Den böd, den
fri-givne skal modtage, .kaldes imidlertid paa dette sted
"skatt-varar eyri". Endelig forekommer i kap. 251 for et vist slags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
