Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hj. Falk: Om Friðþjófs saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om FriSþjófs saga. 95
nævner et ord om Fridtjov og hans æt, og at ætten ligesaa
sporlöst forsvinder efter Hertjovs död. Heller ikke findes
nogen hentydning dertil enten i Landnáma eller nogen anden
paalidelig norsk eller islandsk saga.
Til disse grunde kommer endnu en overveielse af
sproglig art, der er mig meddelt af hr. prof. Bugge: Personnavne,
hvis sidste led betyder ’tyv’, forekommer ikke hos andre
germanske folk end Nordboerne. Saadanne navne synes ogsaa
upassende for hæderlige, fribaarne mænd; ti det begreb af
uhæderligt og fordægtigt, som endnu klæber ved ordet tyv,
har vei bestandig været fæstet til det. Jeg tror, at de
nordiske navne paa -pjófr er opstaaede ved omdannelse af
an-gelsaxiske navne paa -péow: Húnpjófr er egentlig den
hunske træl, Valp j ofr den vælske træl (sml. Wealhpéow som
kvindenavn i Béow.). Först efterat en saadan omtydning
havde fundet sted, kunde kenningnavne som Friupjofr, eg.
fredtyv, dannes; dette har vei, ligesaalidt som t. ex. Viglundr
i den med Fridþjófs saga som mönster komponerede
Yiglun-dar saga, nogensinde i gammel tid været et reelt existerende
navn. [Ogsaa i str. 34 er da vei navnet Fri5pjofr kommet
senere til, idet leddet -pjófr alene har været den
attrahe-rende kraft.]
Sagaens tilblivelse.
Fridþjófs saga staar med hensyn til sin genesis ikke paa
et trin med ættesagaerne, ei heller staar den helt alene, den
bliver - trods den mere realistiske sans, der udmerker den
og betegner den som tilhorende periodens begyndelse -
literært nærmest at studere i forbindelse med de övrige i
Forn-aldar spgur trykte sagaer. Disse sagaer har alle et fælles
præg, og en meget nær sammenhæng mellem dem synes ikke
at kunne betviles. De danner sjelden noget enhedligt hele;
begivenhederne kjæder sig sammen uden indre nödvendighed
eller kausalnexus; om en ledende, paa kompositionen indvir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
