Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hj. Falk: Om Friðþjófs saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oin Fridþjófs saga. 97
yidne til, hvorledes en lignende romantisk smag har sögt
næring for indbildningskraften, tilfredsstillelse for sin higen
efter det vidunderlige ved at vende sig til tider, hvorfra kun
dunkle og ubestemte beretninger er naaede frem?
Det er klart, at ved denne klasse af fortællinger
forfatterskabet, d. v. s. forfatterens selvstændige virksomhed, maa
have spillet en ganske anden rolle end for ættesagaens
vedkommende. Er allerede ved de sistnævnte drömmene,
dialogen og de mindre vigtige detaljer som regel öst af
nedskriverens fantasi, kommer ved de förste hertil en mængde
mistænkelige eventyr og fremmedladne træk. Idethele rober
disse produkter en tid, hvori ærefrygten for overleveringen
var svækket, hvor de gamle sagnmotiver kun anvendes som
staffage, medens hovedmassen af indholdet er digtet sammen
paa fri haand. For denne sagaklasses vedkommende er
saaledes affattelse og nedskrivning for historikeren væsentlig at
betragte som ét fænomen.
Yi tör allerede paa grundlag af det hidtil om
FriSþjófs-sagaen udviklede paastaa, og vi vil snart faa anledning til
end yderligere at godtgjöre, at den efter hele sin typus er
at betragte som et tidligt led i den række af eventyrlige
sagaer, der er trykt i Fornaldar spgur Nordrlanda, med hvilke
den har herkomst tilfælles, og som den kun adskiller sig
fra ved sin kunstneriske komposition, sin afrundede form
og den sterkt ethiske grundtanke, som er fortællingens röde
traad. Angaaende sagaens affattelse tör vi heraf slutte, at
den hörer det 13:de aarhundredes slutning eller det 14:des
begyndelse til. Videre fölger det af vor grundopfatning, at
der er en overveiende sandsynlighed for, at sagaen er
opdigtet og fört i pennen af én månd. For at den sidste
antagelse skal være rigtig, er det nödvendigt, at versene er
opstaaede samtidig med prosaen. Dette er ogsaa, saavidt jeg
forstaar, en ved den intime sammensveisning af poesi og
prosa, som udmerker denne saga, næsten nödvendig slutning;
ARKIV FOR NORDISK FILOLOGI VI, NY FÖLJD II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
