- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjätte Bandet. Ny följd. Andra Bandet. 1890 /
101

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hj. Falk: Om Friðþjófs saga

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med er de tvende forudsigelser og den enestaaende
henvisning til drömme, som sagaen indeholder, at betragte dels som
tilhorende overtroen dels som virkninger af den literære
tradition.

I sammenligning med de ældre sagaer viser videre
fortællingen om Fridtjov og Ingeborg en mildere karakter. Der
er hos Fridtjov intet af den voldsomhed i begjæringer og
den lidenskabernes uimodstaaelige magt, som saa hyppigt
karakteriserer de gamle helte. Heller intet af deres vilde
hævnsyge: vistnok slynger han den trolöse Helge pungen i
ansigtet, men dette er baade en forholdsvis mild gjengjældelse og
desuden et traditionelt træk (sml. Gisla s. 62, Laxd. s. 48);
og han afslaar bestemt at folge Björns raad at dræbe
Halvdan og Helge (A 11, B2 8), idet han bemerker, at det
tjener til intet (til enskis er þat). Medens i de ældre sagaer
lidelsens kristelige mod og den kristelige afsky for voldsdaad
kun forekommer ved bipersoner[1], er i sagaen om Fridtjov
resignationen og selvovervindelsen adlede til ridderdyder.

Selve grundtanken: Fridtjovs afsonen af sin bröde
gjennem modgang og prövelser og hans indre lutring, der gjorde
ham værdig til lykken, er afgjort kristelig. Ti vistnok yder
ogsaa andre sagaer, hvor man ikke kan paastaa, at
kristendommens aand synderlig har paavirket den gamle tradition,
exempler paa, hvorledes begivenhederne formaar at udvikle og
forædle mennesket, som naar Flose efter brandstiftelsen
optræder som en ganske anden månd end för samme, - ja,
vor oldtids forste riddderskikkelse, han, om hvem sagaen
siger, at naar de nævnes alle de berömteste mænd og konger
i gamle sagn, da skal Sigurd gaa först for sin kraft, sin
dygtighed og sit mod, som han havde fremfor alle mænd i
Norden, og hans navn skal aldrig dö i norrönt maal,
medens verden staar, han over hvis ubrödelige loyalitet


[1] Heinzel, a. st. s. 122.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:18:03 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1890/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free