Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Finnur Jonsson.
være af en sekundær oprindelse, meget indviklede, lidet
forståelige, opstyltede og smagløse, ja, nogle frakender dem
omtrent enhver betydning.
Denne opfatningsmåde er både urigtig og
uheldig.
Det er vistnok sandt, at digtningen af "eddakvad" var
ældre, mere primitiv end skjaldekvadene og hørte med
naturnødvendighed tidligere op end disse, men heraf følger
ingenlunde, at de nu existerende eddakvad er ældre end de ældste
skjaldekvad. Det tör betragtes som afgjort og almindelig
anerkendt, at eddakvadenes tid er c. 850-1050. Ligeså
bekendt er det, at de ældste navngivne skjalde netop er fra
denne tid, lige fra Bragi den gamle (o: 825-50), Haraldr
den hårfagres hirdskjalde (Audun illskelda, jborbjyrn
hornklofi, |>jódolfr fra Hvin3 Ølvir hnúfa osv.) ned til det 10.
århundreds mange berömte skjalde, som Kormákr, Egill
Skallagrímsson, Eyvindr skáldaspillir, Einarr skálaglamm, Tindr
Hallkelsson osv. Det vilde være höjst besynderligt, om bægge
slags kvad, hvad betydning og kvalitet angår, var så
grundforskellige. Det er de heller ikke. Sandheden er den, at ingen
af disse to slags kvad står tilbage for hinanden, de er lige
uundværlige; det vilde være et lige stort tab, hvad enten
den ene eller anden slags fuldstændig var tabt. Da
eddakvadenes betydning forlængst er anerkendt, er det kun
skjaldekvadene jeg her vil omtale, og da er det hensigtsmæssigt,
først at betragte udviklingen af kvadenes ydre form,
versemålene, således som den sandsynligvis må være
foregået.
Det ældste versemål er uden tvivl (1)
fornyrdislags-1 in j en, deri af fire stavelser (to trochæer) bestående linje
(jeg skal strax bemærke, at den såkaldte langlinje er for
de islandske og norske oldkvads vedkommende en uting;
den stemmer hverken med den gamle [se kommentaren til
Háttatal] eller den nye isl. opfattelse); 8 gange gentaget danner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
