Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om skjaldepoesien og de ældste skjalde. 125
eller tilhører, kunde man også kalde dem sammenligninger.
Jeg kan ikke her komme nærmere ind på disses arter,
men skal kun bemærke, at i den første tid valgtes de med
bestemte ting og forhold for Öje; efter som f. ex. en konge
havde udført sine bedrifter til lands eller søs, indrettedes de
enkelte benævnelser på ham; det ene måtte fuldstændig
passe til det andet, det hele danne en. organisk helhed; ellers
gik det med kvadet, som med det af Horats i begyndelsen
af Års poetica beskrevne; digteren blev udlet og gjaldt for
en slet digter. - Når man nu er på det rene med
betydningen af disse kenninger, synes der ikke mere at være
nogen grund til at dadle dem, eller skjaldene for at have
brugt dem. De er oprindelig fremkomne af en formel
naturnødvendighed, tjener som alle andre sammenligninger
til for fantasien at fremstille en ting i klar og tydelig
belysning. Det vilde være ønskeligt om denne deres betydning
og natur for længe siden var bleven gjort indlysende.
Man har nemlig på grund af disse ved afskriverfejl
fordrejede og ved mangelfuld fortolkning for forståelsen
vanske-liggjorte kenninger stillet hele skjaldepoesien i et mindre
gunstigt lys; navnlig har man på dens bekostning hævet
eddakvadene til skyerne, medens sandheden er den, at disse
som på grund af en simplere form ikke trængte til
forholdsvis indviklede kenninger, dog opviser sådanne i et meget
betydeligt antal, og ofte er de mindre heldig anbragte der
end i skjaldekvadene. Således har eddakvadene heller ikke
i denne henseende noget overmåde stort fortrin for
skjaldekvadene. Forskellen er kvantitativ og ikke kvalitativ.
Efter at vi således har set skjaldekvadenes formelle
indholds begrænsning og kenningernes natur, må vi kaste
et blik på indholdet selv som sådant.
Også hvad dette angår, har man som oftest anket og
klaget. Efter at man möjsommelig har banet sig vej gennem
alle disse opstyltede smagløsheder, som det ofte hedder, så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
