Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Axel Olrik: Om Svend Grundtvigs og Jörgen Blochs Føroyjakvæði og færøske ordbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Axel Olrik.
228. Grái táttur.
229. Hunda táttur.
230. Markusar táttur.
231. Eavna táttur.
232. Simunar táttur. Digtet af husmand Jens Kr. Jakobsen i
Kollefjord (død i 1860erne) som parodi på nr. 221: Púkaljómur.
233. Vanskalla táttur.
234. Orrusta vid Heictaby. Omdigtet af Jákup Nåls o y efter
Gari Piou g’s "Påskeklokken kimed mildt".
Foruden disse viser indeholder Føroyjakyædi en lang
indledning, der dels handler om værkets tilblivelse, dels giver
en udførlig og nöjagtig redegörelse for de benyttede
håndskrifter. Jeg skal ikke, hvor indbydende det end kunde
være, på grundlag af disse optegnelser søge at give et
omrids af Færøernes Literaturhistorie", da vi snart kan vente
provst Hammershaimbs kyndigere behandling af dette æmne.
Endnu större end indledningen er tillæggene i 16:de bind:
först ett stort navneregister, så (s. 435-463) alfabetisk
register over alle benævnte kvæder og totter, som forekommer i
CCF [Føroyjakvædi] eller hvis navn allene ere bevarede i
Schrøters fortegnelse; endelig kommer udenfor værkets
egentlige plan to bilag på 56 og 84 sider. Det förste er en
oversigt over færøske stev, med tillæg af adskillige fra kvæderne
hentede indlednings-, overgangs- og slutningsvers, samt fælles
alfabetisk register. Dette bilag omfatter först 123 stev,
ordnede efter indhold (dans; elskov; mandig idræt; episke
æm-ner; Gud og helgene; naturen; blandede æmner), så i tre
afdelinger de typiske indlednings- og slutningsvers. Mærkeligst
af disse er en gruppe slutvers, hvor forfatteren navngiver
sig. Yel kan vi nu ikke nævne bestemte forfatternavne for
bestemte kvæder; ti disse vers sættes til forskellige kvæder,
og forskellige optegnelser af samme kvæde lader os i
uvished, om vi skal tilskrive en Tör stån bóndi eller Torgrim
bóndi det; men de er af stor interesse som almindeligt minde
om den tid, da de færøske rimedigtere - ligesom de
islandske - gerne vilde have deres navn opbevaret i deres digte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
