Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jónsson: Nekrolog. 301
ham, at deri var en fejl, som burde rettes på den eller den måde;
han stirrede ikke længe på et dunkelt sted, når han ikke strax
fandt den tilfredsstillende løsning". Ovenpå en sådan indskydelse
kom så hans strængt videnskabelige undersøgelse af sagen.
En fuldstændig systematisk bearbejdelse af skjaldepoesien enten
i sprogligt eller litteraturhistorisk ojemed har K. Gislason ikke
foretaget, hvad enten det kom af, at han ikke følte sig oplagt
dertil (navnlig ikke til det sidstnævnte), eller det var fordi de
mange nødvendige specialundersøgelser trådte hindrende ivejen;
ifølge en ytring af ham til mig var det snarest det sidste. Men
hvad han har udrettet, er uundværlige og aldeles fortrinlige
forarbejder for den nødvendige systematiske behandling af de gamle
kvad og derved af en betydning, som vanskelig kan vurderes höjt nok.
En samlet eller partiel udgave af skjaldekvadene fra K.
Gislasons hånd vilde have sat kronen på hans store fortjænester. At
han i en længere tid arbejdede på en sådan er sikkert, men det
skulde gå med den, som med hans lexikon; den blev ikke færdig.
Forhåbentlig ligger der dog endel færdig, som egner sig til at
udgives.
Et er vist, at Gislasons enestående indsigt i sprogets natur og
love, hans kendskab til skjaldenes digtning og vidunderlige evne
til at sætte sig ind i deres åndelige tilstand og tænkemåde under
selve digtningsakten sent eller aldrig vil erstattes.
Gislasons fremstillingsevne var meget fremragende; kun blev
hans længere afhandlinger ofte for lidet overskuelige af mangel på
inddeling. Men indenfor hvert afsnit og i de mindre
afhandlinger var han så meget klarere. En velgörende rö, en sjælden
klarhed og logisk tænkning prægede alt, hvad han skrev. Sit
modersmål har, såvidt mig bekendt, ingen Islænder behandlet så
fint og klassisk-mesterlig som han; han er lige langt fra at
henfalde til en unaturlig arkaiser en som til det daglige spregs
platheder og skødesløsheder, ligesom han altid finder de mest passende
og smidigste udtryk for sine tanker. Som hans tankegang var
klar som et kildevæld, således var hans tale altid gennemsigtig,
letflydende og smidig som bækkens muntre ström 1).
I en egentlig polemik indlod K. Gislason sig ugærne, og da var
han som oftest rent saglig; men han kunde dog indflette enkelte
bemærkninger af bidende indhold; hvas og vittig kunde han
være som få andre. Det var ingen spøg at være genstand for hans
skarpe satire eller lette ironi, hvad enten den fremkom på prosa
eller vers. Han havde meget let ved at improvisere og gjorde det
ofte i sin yngre alder; disse improvisationer var da ikke altid
de fineste, men desto mere vittige.
K. Gislasons universitetsvirksomhed var præget af
hans sædvanlige grundighed. Noget stort auditorium formåede han
*) Af en særlig interesse er hans udmærkede foredrag om det isl. sprog,
dets renhed og fortrinlighed, trykt i Fjölnir IY, 19-28.
ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI VII, NY FÖLJD III. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
