Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Professor K. Gislasons autobiografiske
optegnelser.
Prof. K. Gislason, over hvem en nekrolog af docent dr. F.
Jónsson nylig er meddelt i Arkivet, havde ved sin død ifølge
testament indsat det Arnamagnæanske legat til universalarving,
hvorved denne stiftelse foruden med tiden at komme i besiddelse af en
kapital på omkring 15,000 kr., hvis renter ifølge testators vilje
fornemmelig bör anvendes til a) en diplomatarisk udgivelse af
skjaldepoesien, b) en lignende udgivelse af eddadigtningen, c) en
udførligere fremstilling af Islands historie, tillige er bleven ejer af
samtlige hans literære efterladenskaber (hvorimellem flere
efterladte arbejder, bl. a. et udvalg af emenderede skjaldevers, der for
tiden indtil 11. årh:s beg. ligger færdigt til trykning). Blandt
den afdødes papirer fandtes to udkast til meddelelser om hans liv
og forfattervirksomhed, den første (kortere), der gar til 1857,
rimeligvis bestemt for Erslews Forfatter-lexicon, den anden (længere),
der slutter med året 1868, vistnok udarbejdet i anledning af det
ham tildelte æresdoktorat ved Lunds universitets 2. sekularfest og
muligvis også indsendt til universitetet, men i så fald kun
udtogs-vis optaget i festskriftet, der foruden de forskellige tal-data kun
indeholder angivelserne om hans ældre afstamning samt en
fortegnelse over hans skrifter. Den i udkastet indeholdte
stemningsfulde skildring af K. G:s ungdomsliv har derimod hidtil været
ganske ukendt, og da optegnelserne formentlig i flere henseender
kan göre krav på interesse, aftrykkes de her - efter indhæntet
tilladelse - i deres helhed, hvorimod det ikke er anset nødvendigt
at meddele nogen fortegnelse over de af K. G. forfattede skrifter.
I noterne anføres de meddelelser, som i den ældre optegnelse (Æ)
har en væsentlig afvigende form, eller hvortil i den yngre intet
tilsvarende findes. I skarpe klammer har K. G. nogle gange
fremhævet en fejlagtig angivelse, der ved det her anførte berigtiges,
utvivlsomt med hensyn til Erslews Forf. Lex. (Suppl.), hvor fejlen
forekommer. Andre steder har han overstreget linjer af teksten;
hvor det overstregede ikke indeholder urigtigheder og i en eller
anden henseende frembyder interesse, er det medtaget, men med
angivelse af måden for dets forekomst.
"Konrad Gislason (Konrad Gislason), Sön af forhenværende
Bonde og Repstyrer Gisli Konráctsson (födt 18. Juni 1787) *) og
Hustru Efimía Benediktsdóttir [ikke Thilippusdóttir’] (f 1846), er
*) en i Island bekjendt og yndet Folkedigter (Æ). K. G:s fader, mest
Jcekendt ved sine samlinger af folkelig tradition m. m., er nemlig også
forfatter til adskillige rimer og andre digte.
ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI VII, NY FÖLJD III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>