Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runestenen fra Opedal i Hardanger. Af Sophus Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Runestenen fra Opedal. 17
dende med oldsaks. swestar og staar ganske nær ved got.
swistar og oldhöitydsk swester. Forholdet mellem den
ur-nord. Förrn swestar og den historiske Tids nordiske Form
syster7 systir er af Vigtighed for Sproghistorien. Hvad förste
Stavelses Vokal angaar, skulde swestar lydret blive til
*svestir i Nominativ Ental, men den lydrette oldnord. Form
for Nom. Flertal skulde være *svistr. Fra den sidstnævnte
Form og fra andre Casusformer, i hvilke swest- ved 2-Omlyd
gik over til *swist-, udbredte Vokalen i sig til alle Former
af Ordet. Paa lignende Maade maa oldn. vist Gen. vistar
tidligere have havt Gen. *vestar.
Siden blev swist- ved Indflydelse af et folgende u (eller
o) forandret til syst-, saaledes som Hoffory först har
paavist (Nord. Tidskr. f. Filol., N. R., III S. 296); altsaa Gen.
sg. systur. Endelig udbredte sýst- sig ved Analogi til alle
Former af Ordet.
Ogsaa Vokalen a i swestar er vigtig. I Lighed med
denne Form maa vi formode som urnord. Nominativformer
*fadar, *môdar, *bropar. Den historiske nordiske
Nominativform systir tör ikke uden Nödvendighed skilles fra den
ur-nordiske swestar og altsaa heller ikke fra den gotiske
No-minativform swistar. Jeg kan derfor ikke slutte mig til den
af Torp (Den græske Nominalflexion S. 131) udtalte Mening,
at de gotiske Nominativer fadar og bröþar har antaget
Ac-cusativformens Vokal og at de er etymologisk forskjellige
fra oldnord. fa&ir, bróðir. Derimod viser urnord. swestar
ligeoverfor oldn. systir efter min Mening, at de Sprogforskere l)
har Ret, som fore de gotiske Nominativformer paa -ar
(fa-dar o. s. v.) ligesaavel som de oldn. paa -er, -ir (faðir o. s. v.)
tilbage til indogermanske Former paa -ér (pater o. s. v.).
I Forbindelse hermed staar et andet grammatisk Spörgsmaal.
*) Heinz e l i Anzeiger f. deutsch. Alt. 12 S. 48 siger, at "altn. fa&er,
factir doch jedenfalls in der periode der ältesten runen * fadar geschrieben
werden musste, altnord. -er .also für europäisch -ér". Streitberg "D. germ.
ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI VIII, NY FÖLJD IV. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
