Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runestenen fra Opedal i Hardanger. Af Sophus Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Eunestenen fra Opedal. 21
Denne Endelse -u var ubetonet i urnord. tostavelses
Ordformer, hvis förste Stavelse var lang. Endelsen -u
forudsætter urgerm. -ö og synes at svare til -ä i andre indogerm.
Sprog. Hovedtonen hvilte allerede i det idgerin. Fællessprog
i tilsvarende tostavelses Ordformer paa förste Stavelse.
De germanske Hunkjönsord af Stammer paa -ö, som er
gaaet over til Finsk, har der Endelsen -a, -u eller -o; se
Thomsen "Den gotiske sprogklasses indflydelse77 s. 78 f. De
finske Former paa -a er vistnok laante fra Gotisk, ikke fra
Nordisk, f. Ex. niekla Naal fra got. népla, multa Stöv fra
got. mulda, kansa Folk, Selskab fra got. hansa (paa en Tid
da dette blev udtalt %ansa). Derimod er Formerne paa -u
vistnok laante fra Urnordisk, f. Ex. panku 77fibula77 fra
ur-nord. *spangUj hvoraf oldn. sppng. Jeg vover ikke at afgöre,
om de finske Former paa o, der er laante fra germanske
Hunkjönsord af Stammer paa ö (f. Ex. kauto Overlæder paa
Sko), bör forklares af germanske Accusativformer paa -ö.
I den historiske Tids nordiske Sprog faldt Endelsen -u
bort, men virkede omlydende paa den foregaaende Vokal,
forsaavidt denne var modtagelig for Omlyd; f. Ex. oldn. IQ$
= urnord. lapu. Former paa -u holdt sig endnu i 9:de Aarh.,
endog ved tostavelses Stammer med lang förste Stavelse.
Saaledes erkjender jeg nu, at strantu paa Rökstenen maa
forstaaes som Accusativ = oldn. strpnd. Til Accusativ er
Formen paa -u efter min Mening bleven overfort fra Nominativ.
Danske Nominativer paa -u fra 9:de Aarhundred skal jeg
andensteds paavise.
Ligesom minu, saaledes staar ogsaa minino (Acc. sg.
mase.) paa Strand-Stenen efter det Substantiv, hvortil
Pos-sessivet hörer.
liubu er Nom. Ental Hunkjön af det Adjectiv, som
heder oldn. ljúfr, got. liufs (Stamme liuba-\ oht. Hob, nht.
mener, at de ældre Indskrifter med den længere Bækkes Runer skulde have
Endelsen o i Hunkjönsord, hvor de yngre havde u.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
