Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - U- og regressiv v-omlyd af á i islandsk. Af Konr. Gíslason
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Gíslason: U- og regressiv #-omlyd af á,
opstillet det umulige aþá" som det første ord i verslinien.
Læsemåden "låg" er optagen efter Gunnlaugs-saga, samt efter
membranerne U, 748, leß (se SnE. II 32411 4358 5845).
Da verslinien låg vask aiips at eiga vistnok er udsprungen
i samme hjerne som verslinien hárr karl es så báror (se nr.
XVI i det foregående), antager jeg, at låg er det oprindelige
og altså en rigtig læsemåde i Gunnlaugs-saga; men derimod
ingenlunde i de tre membraner af SnE., hvor
sammenhængen, prosaforfatterens mening, fordrer log. På dette sted i
Skáldskaparmál er denne falske form den rigtige læsemåde.
- Som bekendt anvendes træers navne i hankön som
hovedord i kendinger for månd; f. ex.: almr, askr, elrer, heg gr,
hlynr, lundr, meipr, rayner, runnr, vipr, pollr, porn, ölr. I
lighed hermed anvendes træers navne i hunkön som
hovedord i kendinger for kvinde; f. ex.: björk, eik, fura, låg,
Und, selja, pella, pölL Men de anførte steder i
Skáldskaparmál tage denne sag på en anden måde, i det de opstille
ikke blot selja, men også et log, som betegnelse for
handlende person i hunkön, det første i betydningen ’sú sem selr
gefr midlar<:, det andet i betydningen ’sú sem logar gefr
midlar’ og lader disse to nomina agentis, ved phonetisk at
fälde sammen med to navne på træer, have medført at alle
trænavne i hunkön kunne stå som hovedord i kendinger for
kvinde. Men log har dog sikkert aldrig været til som
nonien agentis, og er uden tvivl intet andet end det gamle
låg arbor arborem arbori (med det 12:te århundredes
u-omlyd af a), i Skáldskaparmál, ved misforståelse, sat i
forbindelse med verbet lóga, eftersom forfatteren ikke har kendt
nogen phonetisk forskel mellem stavelsen log i dette verbum
og log, med omlyd, = låg arbor osv.
Til slutning anføres nogle exempler på den progressive
^-omlyd, der består i, at et på v. umiddelbart følgende á
forandres til ó. At denne slags omlyd allerede forekommer
i midten af det 12:te århundrede, samt, at man den gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
