Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Islandske håndskrifter i England og Skotland.
Alle de islandske håndskrifter, soin nu findes i Sverrig, er
ud-forte fra Island i det 17. århundrede. Det samme gælder også om
flere vigtige islandske codices, som nu findes i Københavns
biblioteker, så at der ved det 18. århundredes begyndelse var en
ganske, anselig mængde håndskrifter gået ud af landet. Og så
kom Arni Magnússon og sorgede for resten. På sine
jordebogs-rejser i Island i årene 1702-1712 skrabede han håndskrifter
sammen i massevis og satte sig desuden i en så udstrakt forbindelse
med folk af næsten alle klasser der oppe, at der lige indtil hans
död (1730) vedblev en uafbrudt ström af håndskriftforsendelser til
ham fra alle kanter af landet. Hvad der af de adsplittede
islandske privatsamlinger fra det 17. århundrede ikke tidligere var
kommet til de offentlige biblioteker i Sverrig og Danmark, det blev
optaget i hans samling, og han havde ved sin afgang fejet oldtidens
håndskrevne skatte så grandgivelig bort fra Island, at der knap
blev noget pergamentshåndskrift tilbage i landet. De få, som
fandtes der endnu, indskrænkede sig næsten udelukkende til nogle
codices af Jonsbok, hvoraf de mærkværdigste så i lobet af den anden
og tredje fjerdedel af det 18. århundrede havnede i forskellige
danske samleres biblioteker, som f. ex. Harboe’s og Thott’s.
Da nu oldtidsliteraturen forelå ganske omhyggelig samlet
allerede inden midten af det 18. århundrede, så er de forvæntninger,
man med hensyn til den kan stille til de samlinger, der er
grundlagde efter den tid, ikke særlig store. Det er kun undtagelsesvis,
at man kan vænte at finde noget i dem af interesse for sagaernes
text og de övrige oldskrifter, og da som oftest i
papirshåndskrifter. At man i disse nyere samlinger vil kunne opdage helt ukendte
oldskrifter, dertil er der ikke mange udsigter. De islandske
håndskriftsamlinger i England og Skotland hörer nu netop til disse
nyere samlinger, så at man ikke har grund til at forbavses, om
de end ikke indeholder ret meget nyt fra oldtiden. Ikke
destomindre er disse samlinger i den grad omfangsrige, at der
måtte være god grund til, at de blev undersögte. Efterat det i
1887 blev overdraget mig afr besorge udgivelsen af Diplomatarium
ARKIV FOR NORDISK FILOLOGI VIII, NY FÖLJD IV. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
