Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Þorkelsson: Isl. händskrifter 205
spektabel repræsentant for islandske pergamentshandskrifter fra tiden
omkring år 1500. Bagved lovbogens text findes der tvende uddrag
af Kong Eiríkr Magnussons almindelige retterbod af 1280, således
som de plejer at forekomme i de fleste islandske lovhåiidskrifter,
samt Kong Hákon Hákonssons retterbod af 1316 om Kristenretten
i en stærkt blandet form (jfr. AM. 128. 4:to; NgL. III, 82, note 2).
Bagest står der "Jón Jonsson med eigin hende", hvilket Eiríkr
Magnússon har ment muligvis kunde betegne Jón Jonsson (d. 1606),
hvad ganske vist ikke er umuligt, men usikkert. På det
indskudte blad 27 står der endvidere: "Jón Finnsson bidur minnast".
Om dette kunde være Jón Finnsson i Flatey eller ej, lader jeg
henstå uafgjort. I randen hist og her findes der flere skriverier
af forskellig art, hvoraf en del med den samme hånd som selve
håndskriftet, således: "fie er frænda Kogur (bl. 3a), Mart er vngum
orm mit (bl. 16 b, 19a), simalugs manz ord þicer snotrurn. hal vindi
lik vera (bl. 20a), J myrkri skal wid mey spjalla 2) (24a), miott
er mvndangs hofit (47a), skyllt er skeggit hokune (48a)".
Jeg skal ikke anföre her flere af disse påtegninger; dette, vil
være tilstrækkeligt til at vise håndskriftets skrivemåde. Joseph
Banks har givet bogen til British Museum ligesom de övrige
håndskrifter, som dette har fået fra ham.
Foruden de oven omtalte to membraner har biblioteket fra
Banks fået to andre pergamentshandskrifter, som begge fortjener
opmærksomhed. Det ene er Add. 4892. 8:0, den tidligere nðevnte
"Papal-Hymnbook", sorn kom fra Island 1777 og indeholder en
samling katholsk-religiose kvad, hvoraf flere hörer til de sjældneste.
Håndskriftet findes beskrevet i Eiríkr Magnussons udgave af Lilja,
London 1870, introd. XXII-XXVII. På side 4 i håndskriftet står
der skrevet " ÍF86D". Deri mente Magnússon, den gang han udgav
Lilja, at rnan muligvis kunde se en angivelse af håndskriftets
alder: W= M = 1000; D = 500 + 86 = 1586, og at håndskriftet
derfor var skrevet omkring år 1586. I Biskupasögur derimod,
hvor håndskriftet er benyttet ved udgaven af biskop Jón Arasons
Ljómur og Krossvísur (II, 522-535, 558-567), er dets alder
anslået til c. 1583. Ingen af delene forekommer mig rimeligt. Ved
-"3P86D" tror jeg ikke behöver at forstås andet end Psalmus 86
Davidis, da denne just findes på dette sted i bogen, og såvel
pergamentets lyse farve som håndskriftets orthografi og bogstavernes
form synes mig at tyde på en betydelig senere tidsalder.
Skrivernåden udmærker sig navnlig ved en i visse punkter meget stærk
og hyppig på misforståelser bygget arkaiseren, medens den
samtidig i rnange henseender er helt moderne, således som man plejede
at skrive i det 17. eller 18. århundrede. Nu er det en
kends-gjerning, at man i det 16. århundrede aldeles ikke kendte noget
til en fagmæssig arkaiseren i skrivemåden, så at denne ene om-
*) Lilja, London 1870. introd. XXIII.
2) Jfr. Havamál 81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
