Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter. 225
Om præsternes ægteskab findes på bl. 30 b-32 b en afhandling,
som er mærkværdig derved at den er nedskreven i selve
reformations-tiden da dette spörgsmålet just var brændende så vei som at
forfatteren citerer nogle islandske oldskrifter, hvad man ellers ikke
træffer på så tidlig som c. 1550. Håndskriftet er meget beskadiget
på dette sted og overskriften kan kun gengives ved gisning:
"[Vm prestann]a giptingar". Forfatteren, der sandsynligvis er
biskop Grizur Einarsson og som holder på at præsterne skal have
lov til at gifte sig, f henviser tilade ældre islandske biskoppers
exempler som f. ex. ísleifr, Jón Ögmundarson, porlákr, samt
citerer Árna saga.
Por uden en masse optegnelser om værdiberegning på Island
findes her i håndskriftet en mængde mindre afhandlinger og
småstykker henhorende til den kirkelige literatur. Således finder vi
her bl. 60 b-61 a de ti bud (tiv laga bodord) i en gammel islandsk
oversættelse tilligemed en kort forklaring, et kort men gammelt
tiddrag på islandsk af epistlerne (bl. 47 b; jfr. Galat. I, 11-12;
Eom. XIII, 6-7; Efes. V-VI; Jakob I, V), to gamle afhandlinger
om messens Jer af t (bl. 11 a-b, bl. 69 b), samt et lille stykke om
"vij scel[u]r himirikis" (bl. 69 b). Bl. 52 a findes der et stykke
om Setning af skaktqfli, som af Finnur Magnússon betegnes som
"interpretatio antiquissima ludi scacchici" (jfr. ovenfor). Dette
stykke forekommer mig efter dets beskaffenhed at domme at have
udgjort en del af en gammel homilie. Således som det foreligger
her tör man dog vei ikke tillægge det nogen overvættes höj alder.
Her findes f. ex. ord som sJcer (en þat er oriett sem án riettinda
skier), réttferdugr o. s. v. Dog kunde dette, navnlig det förste
ord, tænkes at være en afskriftforvanskning, som man så ofte træffer
på i de senere håndskrifter, og det er jeg nær ved at tro, for
stykket ser ellers ret gammelt ud.
Granske interessante er fire formularer fra pavedömmets
tidsalder, som findes i håndskriftet, og som, så vidt mig bekendt, er
enestående i literaturen, ni.
1. En formular for en præsts skriftetale, når han bliver hentet
til at meddele en syg sakramentet (bl. 43 b, 45 a).
2. "formali yfer hionum nockur" eller formular for præstens
bön for nygifte ægtefolk, hvor til slutning det fromme önske
udtales, at ægtefolkene lever ;;svo lengi at þau megi sia sono sina oc
dætur allt til þridiv oc fiordv ættkvislar oc [til] æskiligrar elli
korne þau" (bl. 47 a).
3. "formale yfer skipi" d. e. formulär for en sömands bön,
hvor slutningen lyder således: "Elskvm gud yfer alla hlvti fram
oc hanz sætu mod[u]r jvngfrv sancte marie oc öllum gudz helgum
mönnum j himinrikisdyrd vtan enda. amen. Syng[i]vm pater noster
oc ave maria oss til velferdar".
4. En frugtsommelig kvindes bön til gud og vor frue,
ligesom næstforegående med temmelig udprægede katholske anråbelser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
