Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter. 227
mundi, dersom dette navn havde stået i begyndelsen af det
håndskrift, som han har benyttet.
Bl. 41 b findes et gammelt stykke, som begynder således:
"Waraz min son savrlifiz glæpen. ero þeir iiij hinter er mest
strida vppa dvgandismenn j þessum heime. þat er valld oc
ver-allig vizka. lostaseme oc agirne. Hier af er svo skrifat af þeirre
liknesk[i]n er nabbagudunosar sa at hennar fætur voru af jarne oc
tigle" ö. s. v. Derpå fölger en forklaring af metallernes
symbolske betydning. Sproget lyder gammelt, som f. ex.: firir fæturna
er svmer voru med jarn en sumer med tigl merkiz firir savrlifi er
manzens hiartta giorer til jdranar en klavcker jarnligan hvg med
hita likamligrar ástar o. s. v." Skönt dette stykke ikke
fuldstændig stemmer overens med den udgivne text, så viser det sig dog
at være udskrevet af Mariusaga (Ungers udg. Chria 1871 s. 857
-59). Umiddelbart derefter fölger en afhandling som viser sig at
stamme fra Sæmundr fró&i, hvorom mere nedenfor.
Bl. 49 b-50 står der igen en meget gammel afhandling om
menneskets avlingsdrift og fosterets udvikling o. s. v. og er af
Gottskálk indfort i håndskriftet 1544. Afhandlingen citerer
/50-dorus [Hispalendis] (d. 636) og, efter hvad jeg kan se, så gælder
citatet nærmest hans Etymologiae (lib. XI, 142). Hans skrifter
vides ellers at have været godt kendte på Island i gamle dage 1)
og flere håndskrifter af dem har været i omlob deroppe. Således
finder vi ved år 1461 i klostersamlingen på Mödruvellir såvel
"Ysodorus de summo bono" som "Sinonima Jsidorij" (AM. 274.
4:to). Det mærkværdigste er dog at der, som direkte fortsættelse
af afhandlingen, skönt med et ringe mellemrum, hvori årstallet
"Mdxliiij" står skrevet, hvilket bestemt angiver tiden for stykkets
indforelse i håndskriftet, findes en meget lignende angivelse af
benenes antal i det menneskelige legeme og den selvsamme
med-delse om Adams og Evas höjde, som der i AM. 764. 4:to tillægges
Scemundr frócK. Jeg vil nu ikke på dette grundlag ligefrem påstå
at denne afhandling oprindelig hidrörer fra Sæmundr, men
eftersom det er at anse som aldeles vist, at han har skrevet en afhandling
om jordens og navnlig menneskets skabelse 2), så ligger det ikke så
overmåde fjærnt at antage at man netop her har for sig et stykke
af nævnte afhandling, navnlig da dette ser ud til at være meget
gammelt, og er dog desuden sandsynligvis kun en islandsk
oversættelse, for Sæmundr må antages at have i dette tilfælde skrevet
på latin. Men Sæmunds forfatterskab til en sådan afhandling bygger
man navnlig på to gamle håndskrifters vidnesbyrd, nemlig först og
*) Jfr. Nokkur blöd úr Hauksbók útg. af Jóni Jmrkelssyni E-vík 1865.
At biskop Jmrlákr ^þórhallason först har lært Isidorus’ skrifter at kende
hos præsten Eyjólfr Sæmundarson (d. 1158) i Oddi synes at være hævet over
al rimelig tvivl (jfr. Bps. I, 90-91,. 265-66).
2) "Vér finnum rök til, act Sæmundr hefir ritad um sköpuii jaråarinnar
og mannsins sérílagi, á líkan hátt og vér finnum í ritum lærctra manna frá
mictöldunum í odrum löndum." Jón Sigurðsson i Dipl. Isl. I, 502-503.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
